Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

49 Halvdelen var nogenlunde store Kul. Men disse smuldrede ved Tørring, og efter 5 Aars Forløb indeholdt de endnu 20 % Fug- tighed. Man har ment, at Brunkullene er dannet af Drivtømmer. Da det imidlertid nu er paavist, at der under Kullene findes kulholdigt Ferskvandsdynd (en Dannelse svarende til Dyndet under Tørven i vore Skovmoser), maa det antages, at Planterne har vokset i Sumpe der, hvor Kullagene findes. Man har i Kullene og Dyndet fundet Levninger af Birk, El, Laurbær, Kæmpefyr, Blade af Bregner samt en Del Frø og Frugter. Yngre Havbundsaflejringer. Paa en Del Steder i Vestjylland har man paavist Lag med Saltvandsforsteninger fra den mellemste og sidste Del af Miocæntiden. Lagene er Glimmersand og Glimmerler. Ved en Boring i Varde har man konstateret, at disse Lag er hen- ved 100 m tykke. Lagenes sandede Beskaffenhed tyder paa en ringe Havdybde, Tykkelsen paa en længe fortsat Sænkning. Mere udbredt end disse Lag er A st ar tel er et Det er en ret fed, men dog lidt sandet og glimmerholdig Lerart, afsat paa Fig. 35. Astarte Reimersi, en Musling fra det miocæne Glimmerler ved Esbjerg. Efter Fotografi af K. A. Grönwall. (D. G. U.) ret dybt Vand. Den er fundet mange Steder i Vestjylland» ogsaa Syd for Grænsen. Lagene er forsteningsrige og har Navn efter en Musling (Fig. 35). Foruden Muslinger og Snegle har man fundet Tænder og Knogler af Hvaler (uddøde) og Sæler. Astarteleret er vor yngste Tertiæraflejring. Af Dannelser fra den følgende Tid, Pliocæntiden, findes der intet Spor i Danmark. Sandsynligvis har Landet paa den Tid ligget over Havfladen. Danmarks Geologi. 4