Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

55 Af de Mineralstoffer, som det nedsivende Vand har opløst i Blysandlaget, udskilles Jernforbindelserne atter i Alen. Udgør Jernet en væsentlig Bestanddel af denne, bliver den en Jernsandsten, Jernal, der ikke smuldrer under Paavirkning af Luften. Mest typisk er Blysand- og Aldannelsen udviklet i Lynghederne. Hedelyngen er nemlig en i særlig høj Grad mordannende Plante, og Aarhlindreders Lyngvækst har derfor i He- derne dannet et tykt Lag Mor (Lyngskjold eller Lyngtorv). Det lagdelte Istidsler, Diluvialleret, har ogsaa en meget uensartet Sammensæt- ning. Det indeholder allid noget Sand. Over- fladen bliver ved Forvitring gul ligesom ved Moræneleret. Man benytter det i Teglværker og til Mergling, da det indeholder noget Kalk. Man finder det som mange smaa Fig. 39. Skematisk FremstillingafAl- dannelsen.« Lyng - skjold; b Blysand; Aflejringer rundt om i Landet, hvilket tyder c Al; d det ikke om- paa, at disse er dannet i mindre Søer af dannede Under- Isens Smeltevandsfloder eller skyllet derud af Regnvand, før Moræneoverfladen endnu var bleven synderligt bevokset efter Istiden. Man kan ofte endnu paavise Bredderne af den tidligere Sø. Diluvialleret forekommer ofte som Brokke ler d. v. s. kantede Lerblokke i Størrelse fra en Ært til en Haand. Hver Brokke er tydelig lagdelt, men Lagdelingen gaar i de forskellige Stykker i helt forskellige Retninger. Det er opstaaet ved stærkt Tryk (Istryk). Man kan finde alle mulige Over- gange mellem Moræneler og Brokkeler, naar der i dette er indpresset Sten og Grus. Isteorien. De i det foregaaende omtalte Aflejringer lindes i alle Landene omkring os. Lignende, men mindre Omraader findes omkring Alperne, Pyrenæerne og Kavkasus. I Nordamerika findes endnu større Strækninger med saadanne Aflejringer v end i Europa.