Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

54 mere Undersøgelse at være knust i det Indre, omend Lag- delingen endnu tydeligt ses paa de regelmæssige Rækker af sorte Flintknolde. Lagdelt Grus, Sand og Ler. I vore Istidsdannelser træffes dog ogsaa hyppigt lagdelte Dannelser, afsat i Vand. Meget af dette er aabenbart afsat af de ler- og sandfyldte Floder, der opstod ved Isens Afsmeltning. De fleste af disse Dannelser er forsteningsfri. Det lagdelte Sand, Diluvialsandet, er langt hyppigere end lagdelt Grus og Ler. Lagdelingen er ofte noget vekslende (Discordans). Man finder i Diluvialsandet den samme brogede Blanding af Bestanddele som i Moræneleret. Noget er kalkrigt og er sandsynligvis kun transporteret et mindre Stykke. Det kalkfaltige eller kalkfri er derimod transporteret længere, saa det oprindelige Kalkindhold delvis eller fuldstændigt er fjernet ved Slid og Opløsning. Saadant Sand findes navnlig i Hede- sletterne. Forvitringen gaar som i Morænesandet ret dybt ned paa Grund af Sandets store Gennemtrængelighed for Vand og Luft. Farven bliver gullig, og Muld indblandes i de øvre Partier. Saaledes ser Sandet ud under dyrkede Marker. Men andre Steder, hvor Regnormene ikke kan trives, bliver Jorden ikke tilstrækkeligt gennemluftet. Ilten trænger kun i ringe Grad ned i Jorden, og Planteresternes Iltning bliver ufuldstændig. Der dannes da af disse et tørveagtigt Lag, Mor. Ved Planteresternes ufuldstændige Iltning dannes den saa- kaldte Humussyre, der opløses af Regnvandet. Det humussyrerige Vand fjerner, idet det siver ned gen- nem Jorden, Jern og andre Plantenæringsstofler og danner derved Blysandet (c. x/4 m tykt), der er goldt Kvartssand. Lidt indblandede Humusstoffer giver det en blygraa Farve. Idet Regnvandet siver længere ned, afsætter det igen de opløste Humusstoffer, der sammenkitter Sandet til en daarligt sammen- hængende Sandsten af sortebrun Farve, Al. Den er uigennem- trængelig for Planterødder. Tykkelsen varierer fra 1 dm til 1 in. Allaget har foroven en næsten vandret Begrænsning mod Blysandet, men nedadtil er Grænsen mere uregelmæssig, idel Alen sender Udløbere ned i det underliggende Sand (Fig. 39). Udsættes Alen for Luftens Paayirkning, smuldrer den.