Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

53 Rapakivi fra Aalandsøern e, Porfyrer fra Dalarne, Rhombeporfyr fra Kristianiaegnen (Fig. 37), kam- briske Sandsten, siluriske Kalksten o. s. v. Mængde- forholdet mellem de forskellige Slags løse Sten varierer betydeligt. Hvor Kridtet nærmer sig Overfladen, er Flinten hyppig. De Stenarter, der stammer fra Syd-Norge. er talrigst i Nord- og Vestjylland, Stenene fra Egnene om den botniske Bugt (baltiske Blokke) er hyppige paa Øerne. De to Slags er dog ofte sammenblandede. Af Stenenes Form kan man drage Slutninger om de Paa- vi rkninger, de har været udsat for under Transporten. De er Fig. 38. Blok af Skrivekridt (k) i Moræneler, fundet ved Glostrup 1 Meter under Overfladen. Kridtpartiet (2*/2 m) er noget udtværet i vandret Retning, men hverken afrundet eller skuret. (D. G. U.) i Almindelighed butkantede, og de glattede Flader er under- tiden bedækkede med Furer paa Kryds og Tværs, aabenbart indridset under stærkt Tryk ved Skuring mod Sten eller Klipper. Man kender kun én Transportmaade, der giver An- ledning til Slid af denne Art, nemlig Transport ved Hjælp af Is (Skurslen). I Moræneleret findes dog ogsaa Sten, der ikke er slidt, f. Eks. Flintknolde, der jo er særlig modstandsdygtige, men man kan ogsaa som i Nutidens Istidsdannelser finde Brud- stykker af bløde Stenarter, der viser, at de er transporterede paa lempelig Maade (Fig. 38), ja endog hele store sammenhængende Kridtflager, som f. Eks. i Klinten ved Gedser (40 m lang). Paa mange af de Steder, hvor man tidligere troede at se frem- stikkende Partier af Landets faste Kridtundergrund, f. Eks. ved Frederikssund og paa Overdrevsbakken Vest for Fakse, har det vist sig at være løse Kridtflager. Disse viser sig ved nær-