Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

52 inderste af Østjyllands Fjorde, danner den omtrentlige Grænse. Dog findes anselige Sandarealer Øst for Grænsen og betydelige Morænelerstrækninger i Thy, Mors og Salling. Moræneleromraaderne er Landets bedste og tættest befol- kede Egne. Fordelingen i Enkelthederne af Sand og Moræneler er dog meget uregelmæssig saavel i vandret som i lodret Ret- ning. Hvor Moræneleret er overvejende i Overfladen, har man skovløse, helt dyrkede Egne med fladt bølgende Former (Kø- benhavn—Roskildeegnen), hvor der er hyppig Afveksling mellem Sand og Ler, er Overfladen stærkt bakket. De løse Sten. De løse Sten er Morænelerets interessanteste Bestanddel. De ses ofte i stort Tal paa Overfladen, som Regel fordi Vand har bortskyllet det øverste af Leret. Dog ses der ikke saa mange Sten paa Markerne som før, da de fjernes og benyttes paa forskellig Maade. Der opfiskes stadig en Mængde fra Hav- bunden. Den største Sten i Danmark er Hesselagerstenen ved Hesscl- agergaard paa Fyen (1 Million Kilo, 46 m i Omkreds, 12 m høj). Stenene er dels af samme Slags, som findes i Landets Under- grund, f. Eks. Flint og Salt holm sk alk, dels fremmede (erra- tiske Blokke) som Graniter, G røn st en, Sandsten o. s. v. De sidste findes saa Fig. 37. ,En Sten af Rhombeporfyr fra Løgstør- egnen. (D. G. U.) senterede i Danmark. Der findes Sten godt som alle fast- staaende i Skan- dinavien, enkelte findes kun der. Morænelerels lø- se Sten giver Ge- ologen Erstatning for denUfuldkom- m enhed, hvor- med de ældre Perioders Dan- nelser er repræ- fra alle Perioder (undtagen Kul og Perm, der ogsaa mangler i Skandinavien), f. Eks.: Røde og graa Graniter fra Skandinavien,