Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

60 Ved Boringer gennem Yoldialer i Vendsyssel er der flere Steder strømmet brændbar Gas (let Kulbrinte) op i større Mængde. Frederikshavnboringen 1905 viste, at Gassen intet har med Jord- olje at gøre. Ovenpaa det yngre Yoldialer findes flere Steder Sandlag, der indeholder Levninger af en Bløddyrfauna, dei' hører hjemme i en noget højere Havtemperatur end den, under hvilken Yoldia lever, men i en langt lavere end den, der nu findes. Sandet kaldes efter en Boremusling Zirphæasand, og dette afslutter Istidsdannel- serne i disse Egne. 2) Land- og Ferskvandsformer. Den vigtigste Dan- nelse af denne Art er Dry asle ret (Fig. 44 og 45) med Levninger af Dryas, Polarpil, Dværgbirk, Ferskvandssnegle og -muslinger, Rens d yrtakk er, Moskusokse (1 Fund o. m. a. ) Dryasleret er ujævnt spredt over Landet, omend det er'hyp- pigst i de østlige Egne, hvor det benyttes i Teglværkerne. Del er opstaaet i Tiden lige efter Istiden. Fra den sparsomt bevoksede Landoverflade skyllede Vandstrømme Ler og Levninger af Fig. 45. Blade af arktiske Planter i naturlig Størrelse. 1 Rypelyng (Dryas octopetala'); 2 Polarpil (Salix polaris); 3 Dværgbirk (Betula nana); 4 Netaaret Pil (Salix reti- culata). (D. G. U.) Fig. 44. Blomstrende Rypelyng (Dryas octopetala). l/v Efter Hartz. (D G. U.) Vegetationen ned i Sø- erne. Disse findes ofte endnu eller viser sig som Lavninger i Ter- rænet. I de Bassiner, hvor Dryasleret dannedes, er der ofte senere dannet Tørv, hvorfor Dryasleret hyppig findes i Mo- serne under Tørven. I Istidsdannelserne har man endvidere c. 30 Steder fundet Levninger af Mammut, dog intet Sted under saadanne For- hold, at der er Grund til at tro, at den har levet her i Landet.