Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

61 Dyre- og Plantelevninger med tempereret Præg. Disse Fund er langt vanskeligere at forklare end Tilstede- værelsen af arktiske Organismer. Der er her Tale om Former som Østers og Eg. Man har efterhaanden gjort en Mængde Fund af saadanne Rester i Lag, der ligger mellem Istidsaflej- ringer. Det er dem, der har givet Anledning til Hypotesen om I nier glacial ti der. Paa Grundlag af Undersøgelser i Alpeomraadet har man kunnet inddele Istiden i 4 Afsnit, skilt ved 3 lange Interglacial- tider. Det er endnu ikke lykkedes at gennemføre en saadan Inddeling for Nordeuropas Vedkommende, men det er jo mu- ligt, at det vil kunne lykkes, netop ved Hjælp af disse inter- glaciale Aflejringer. Det er imidlertid kun ubetydelige Rester af dem, der er bevaret. Kun sjældent findes de sammenhængende over store Strækninger. Oftest forekommer de som løse Flager i Istids- dannelserne. De fleste af Fundene synes at stamme fra den sidste Interglacialtid. Enkelte synes dog at hidrøre fra tid- ligere Interglacialtider eller at være præglaciale. 1. Saltvand s for mer. Herunder hører først og fremmest Cyprinale ret, der indeholder en Række nulevende Former som Østers, Blaa- musling, Hjerte- musling, Cyprina (Fig. 46), en uddød Art af Tape sslæ g ten, samt en Del Former, der nu lever noget syd- ligere (Frankrigs Ky- ster, Middelhavet) og viser, at Klimaet den Gang sandsynligvis maa have været en Del var- mere end nu. Cyprinaleret findes som Flager i Istids- dannelserne omkring Fig. 46. Cyprina islandica, i omtr. 8/4 naturlig Størrelse. (D. G. U.) den vestlige Del af Østersøen (Langeland, Ærø, Faaborgegnen, Als, Sønderjylland o. s. v.). Rimeligvis staar vi her overfor