Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

Forfatter: A. Edmond Andersen

År: 1916

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 100

UDK: 550 gl.

Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
62 Levninger af en tidligere sammenhængende Aflejring, der i høj Grad er ødelagt af Isen. Leret er ofte Brokkeler og Skallerne itubrudt. Lignende Aflejringer kan mod Øst paavises til Ost- preussen, mod Sydvest til Holland, hvor man tydeligst kan se, at Dannelsen tilhører den sidste Interglacialtid. 2. Land- og Ferskvandsformer fra den sidste Inter- glacialtid er fundet en Mængde Steder, dels omfattende Arter, der nu iever i Landet, dels Arter, der ikke senere er vendt tilbage efter at være ødelagt af Isen. Til de første hører Avnbøg, Rødel, Eg, Skovfyr, Kristtorn og Taks (men ikke Bøg), til de sidste Da adyr og Rødgran, som er genindført af Mennesket. Avnbøg, Kristtorn og Taks har nu deres Nordgrænse hos os, og Levninger af dem er aldrig fundet i vore efterglaciale Moser. Det synes at tyde paa, at de interglaciale Fersk- vandslag er afsat paa en Tid, da Klimaet var varmere end nu, altsaa rimeligvis samtidig med Cyprinaleret. Daadyrets Forekomst peger i samme Retning. Det lever nu vildt i Middelhavslandene. Af stor Interesse er ogsaa Fundet af 2 Planter (den ene amerikansk, den anden mere Kosmopolit), der nu slet ikke lever i Europa og derfor kan bruges som en Slags Ledeforsteninger for Ferskvandslag fra den sidste Interglacialtid. Aflejringer af interglacial Ferskvandskalk (nederst) og -kisel (øverst) er fundet i Nærheden af Langaa, ved Viborg, i Trælle Klint ved Fredericia o. a. St. I Trælle Klint finder man Lagene som Flager i Istidsdannelserne, de andre Steder vel nok paa primært Leje. Ferskvandskiselen ved Langaa er 6 m tyk og benyttes til Isolationsmateriale. Den er renere end Moleret og bestaar som dette af Skaller af Kiselalger. Hyppigere end disse Lag er Forekomsten af inter- glacial Tørv og Dynd. De findes navnlig mellem Kolding og Esbjerg. Baade i Cyprinaleret og i de interglaciale Tørve- moser kan man paavise, at Klimaet en Tid har været mildere, men saa igen er blevet strængere. Endnu kan nævnes de saakaldte Rav- og Pindelag. Det er Sandlag rige paa Ravstykker, halvforkullede Pinde, Brun- kulstumper, Frø, Frugter, Billevinger o. s. v. De findes i tynde,