Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

Forfatter: A. Edmond Andersen

År: 1916

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 100

UDK: 550 gl.

Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
63 mørke Lag eller Striber i Diluvialsand. Fælles for det nævnte Materiale er kun Vægtfylden. Nogle Stykker stammer fra Ter- tiærtiden, andre fra Triastiden, men mange tilhører Kvartær- tiden, og disse har en vis Overensstemmelse med de ovenfor nævnte Ferskvandslag. Lagene blev sandsynligvis sammen- skyllet af Smeltevandslloder under den sidste Isdækning. Isen ødelagde senere Lagene, der nu kun forekommer som spredte Rester. Diluvialsand med Rav-Pindelag danner ofte store Flager i Moræneaflejringerne. De er fundet i Egnen om København, ved Lønstrup, i Bovbjerg, paa Hveen o. s. v. Det Rav, der i Tidernes Løb er fundet ved vore Kyster, hidrører dels fra Rav- og Pindelagene, dels fra Moræneler. Havet nedbryder Klinterne, udsorterer Ravet og skyller det op paa Kysten. Der samles aarlig c. 150 Kilo ved Vesterhavs- kysten, mest mod Syd. Det største fundne Stykke vejede c. 5 Kilo. Istidsdannelsernes Rækkefølge. Istidsdannelsernes Rækkefølge er meget vekslende i de for- skellige Egne af Landet, vel sagtens paa Grund af Isbevægel- sernes forskellige Retning, Isens Oscillationer og endvidere,, fordi Isen snart har ødelagt sine egne Aflejringer, snart for- øget dem. Transportretningerne ses af Skurstriberne og Blok- kene. De første viser næsten udelukkende en Isbevægelse fra Sydøst mod Nordvest, undertiden fra Syd til Nord. Rundklip- perne viser det samme. Blokkene i de øverste Moræner er i Landets sydlige Egne udpræget baltiske, medens Blokkene nordpaa er norske. Man slutter heraf, at der henimod Slut- ningen af Istiden i det sydøstlige Danmark har været en Østersøisstrøm, som kun dækkede Skandinavien og Østersø- omraadet, derunder en Del af Danmark og Nordtyskland. Isen havde henimod Slutningen af Istiden i lang Tid den Udbredelse, der ses af hosstaaende Kort (Fig. 47), hvor Isens Vestgrænse gik gennem Jylland. Den forsynede da endnu Nord- jylland med norske Blokke; men da Isen, der kom fra Syd- norge og Mellemsverrig forholdsvis hurtigt svandt, blev Be- vægelsesretningen for Isen udelukkende fra Sydøst, og det var nu kun den baltiske Is, der bredte sig over Danmark.