Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds
Forfatter: A. Edmond Andersen
År: 1916
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 550 gl.
Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68 '
i Østjylland og paa Øerne (f. Eks.: Himmelbjergegnen, Vejle-
egnen og Søllerødegnen).
Moræne flader ne minder i Udseende noget o in Hede-
sletterne, men Hældningen er langt større og mindre regel-
mæssig, og Overfladen er jævnt bølgeformet. Istidsdannelsernes
Tykkelse er her ringe, men vokser henimod Bakkelandet. Det
er gennemgaaende veldyrkede Strækninger (f. Eks. Amager, Eg-
nen om Kogebugt, Lolland, Nordfyen o. s. v).
Fig. 50. Parti af Bakkelandet ved Tolne Station i Vendsyssel (efter
A. Jessen). (I). G. U.)
Disse 3 Landskabstyper findes i alle Lande, der har været
dækket af Indlandsis. Hedesletterne er de Sandmasser, som
Isens Smeltevandsfloder har afsat foran Isranden. Bakkelandet
er opstaaet ved selve Isranden og under den yderste Rand af
Indlandsisen. Morænefladerne er opstaaet i større Afstand fra
Isranden, hvor Isen i Afsmeltningstiden rykkede hurtigt tilbage
uden Stilstand.
Dannelsen af Hedesletter kan iagttagesved mange Nutids-
gletschere f. Eks. i Alaska og paa Island. Hedesletternes Stør-
relse maa antages at være proportional med den Tid, Isranden
har staaet paa et Sted.