Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

Forfatter: A. Edmond Andersen

År: 1916

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 100

UDK: 550 gl.

Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
68 ' i Østjylland og paa Øerne (f. Eks.: Himmelbjergegnen, Vejle- egnen og Søllerødegnen). Moræne flader ne minder i Udseende noget o in Hede- sletterne, men Hældningen er langt større og mindre regel- mæssig, og Overfladen er jævnt bølgeformet. Istidsdannelsernes Tykkelse er her ringe, men vokser henimod Bakkelandet. Det er gennemgaaende veldyrkede Strækninger (f. Eks. Amager, Eg- nen om Kogebugt, Lolland, Nordfyen o. s. v). Fig. 50. Parti af Bakkelandet ved Tolne Station i Vendsyssel (efter A. Jessen). (I). G. U.) Disse 3 Landskabstyper findes i alle Lande, der har været dækket af Indlandsis. Hedesletterne er de Sandmasser, som Isens Smeltevandsfloder har afsat foran Isranden. Bakkelandet er opstaaet ved selve Isranden og under den yderste Rand af Indlandsisen. Morænefladerne er opstaaet i større Afstand fra Isranden, hvor Isen i Afsmeltningstiden rykkede hurtigt tilbage uden Stilstand. Dannelsen af Hedesletter kan iagttagesved mange Nutids- gletschere f. Eks. i Alaska og paa Island. Hedesletternes Stør- relse maa antages at være proportional med den Tid, Isranden har staaet paa et Sted.