Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

69 Bakkelandet maa sammenlignes med Nutidsgletschernes Endemoræne. Forskellen mellem dem maa forklares ved Is- tid sgletschernes Transportevne, der var langt større end Nutids- gletschernes. Morænefladerne er Istidsgletscherncs Bundmoræne. De lavest liggende Partier, Inderlavningerne, svarer til de Steder, hvor Isen under sin Fremrykning har virket stærkest erode- rende. Morænelaget, der her væsentlig er afsat under Afsmelt- ningen, er derfor ofte kun ganske tyndt, saa Undergrundens Kridt- og Tertiærdannelser hist og her kommer op til Over- fladen (Egnen om Køge Bugt). Hedesletter, Bakkeland og Moræneflader udgør altsaa Led- dene i en glacial Serie. Af saadanne har man fundet adskil- lige, hvis Led er ordnet i langstrakte, parallelle Bælter. Hvor disse er lydeligt udviklet, har Isranden staaet stille meget længe. Randmoræner, Aase. Ved Randmoræner forstaas de Volde, der er opstaaet langs Isranden paa Grund af en Fremrykning eller længere Tids Stilstand af Isen. De ligger yderst i Bakkelandet og grænser ofte til Hedesletter. De svarer til Nutidsgletschernes Endemoræner, men repræsenterer i Modsætning til disse kun en mindre Del af Isens Aflejringer. De viser sig i Terrænet som Smaarygge paa et Par hundrede ni.s Længde, der kæder sig til hinanden; sjældnere danner de Rygge paa flere km. Ligger mange Rygge parallelle med hinanden, danner de et Randmorænelandskab, svarende til en Række kraftige Isoscilla- Lioner. Smukke Landskaber af denne Slags findes f. Eks. i Egnen mellem Hobro og Salling. I Kallundborgegnen er Rand- morænerne usædvanlig rige paa Kampesten. Aase er lange og stejle Bakkerygge af lagdelt Sand og Grus. Lagene plejer at skraane fra Midlen ud til begge Sider. De findes hyppigt paa Moræneflader og har samme Retning som Skurstriberne, altsaa vinkelret paa Randmorænerne. De anseligste danske Aase er Næstvedaasen (10 km) (Fig. 51) og Køge Aas (25 km). De findes i mange andre af de Egne, som Indlandsisen i sin Tid dækkede. Bedst udviklet er de i Sver- rig. Her ses navnlig den store Lighed, som Aa sene i deres