Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

71 Forløb har med Floder, men de fortsætter sig ofte op over et Vandskel. Det er rimeligst at antage, atAasene er dannet af Smelte- vandsfloderne indenfor Isranden. De løb med stor Fart i Tunneler i Isen, og ved deres Munding, men stadig under Isen, har de, der hvor Tunnelerne paa Grund af Afsmeltningen blev videre og Vandstrømmene langsommere, afsat Sand og Grus. Dette fortsattes samtidig med, at Isen trak sig tilbage, hvorved der opstod lange Volde. Aasene fortsættes, som rime- ligt er, ofte af Sandsletter. Istidens Dale, Søer og Lavninger. Istidsfloderne i Danmark var langt større end vore nuværende Vandløb og spillede navnlig i den midterste Del af Jylland en langt større geologisk Rolle. De dannede Hede- sletterne, og hvor Hastigheden var stor, særlig i Bakkelandet, har de udgravet sig brede, dybe Dale med flad Bund. Gudenaa- og Skalsaadalene er 2 km brede og 50 m dybe, Karupdalen, der er nedskaaret i Hedesletten, naar endog 6 km i Bredden. Hvor Nutidsvandløbene benytter de gamle Flodlejer, ses ofte Terrassedannelser. Foruden de store Floddale er en Mængde mindre men dybe Kløfter (f. Eks. Ulvedalene) dannet al Smeltevandsbække ved Istidens Slutning. Disses eroderende Virkning blev særlig stor, da Jordbunden i Nærheden af Is- randen manglede et sammenhængende Plantedække. En anden Type af Dalstrøg er Fjord dal ene, der er bedst udviklet i det østlige Jylland. De kan ofte følges fra Kattegat til de store Hedesletters Østgrænse. Mariagerfjord kan f. Eks. følges helt ind til Viborgegnen som en bred Dal, til Dels ud- fyldt af langstrakte Søer, Langsøer. Adskillige andre Fjorddale Syd derfor gaar i samme Retning. De er paa lange Strækninger skaaret dybt ned i Tertiær- og Kridttidsdannelserne. De har eksisteret, inden Indlandsisen smeltede bort; thi de er blevet benyttet af de under Isen løbende Floder. Om de er udgravet af Isen eller er ældre Dalsystemer vides ikke. Da Isen trak sig bort, blev Fjorddalene udsat for betydelige Forandringer. Mange Steder afsattes Moræner tværs over dem, hvorved de