Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

72 deltes i Søer, medens andre Dele blev indlemmet i yngre Floddale. Adskillige Steder findes Mærker efter isdæmmede Søer. De store, ganske flade, skaalformede Lavninger, der f. Eks. dækkes af de vestlige Limfjordsbredninger, er Inder- lavninger, sandsynligvis opstaaet paa Steder, hvor der fra Ind- landsisens Rand har strakt sig Tunger frem. Overmande mange smaa Søer og Moser tilhører Bakke- landet og er dannet i Istidens Slutning. Vandel maatte jo samle sig i de mange tilfældige Lavninger i Bakkelandet, med mindre Underlaget var Sand. En Del Jordfaldshuller skylder efterladte Isrester (»døde Gletschere«) deres Tilblivelse. Syd- vest for Skive findes c. 100 saadanne. Landets Udvikling i Istidens sidste Hovedafsnit. 1. De store Hedesletters Dannelsestid. 1 denne stod Isranden ved Bovbjerg og gik derfra i østlig Retning til Viborg. Her bøjede den i en ret Vinkel mod Syd, passerede Grænsen ved Vamdrup og fortsattes Syd paa, idet den fulgte det inderste af Sønderjyllands Fjorde. Isens Bevægelsesretning er vinkelret paa Isranden og maa derfor have været meget forskellig. Til Nordjylland bragte Isen norske Blokke, Syd for Hobro oversvømmedes Landet af Is fra Mellemsverrig, og endelig bragte Isen baltiske Blokke til de sydlige Egne. Syd og Vest for Israndlinjen ligger dels Bakkeøer, dels Hedesletter. De vestjyske Bakkeøer er ældre end de øst- jyske Bakkedrag. De stammer fra ældre Afsnit af Istiden, inden Isen havde trukket sig tilbage til ovennævnte Linje. Medens Isen stod her, var Bakkeøerne udsat for et koldt, fug- tigt Klima. Vegetationen var ringe, og Jordlagene blev stærkt ud vasket. Bakkeøerne er derfor ret u frugtbare og daarligt bebyggede. Indenfor Bakkeøernes Omraader findes smaa Hede- sletter. Syd for Lemvig og mellem og Øst for Bakkeøerne var der oprindelig store Lavninger, vel sagtens Inderlavninger fra den