Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds
Forfatter: A. Edmond Andersen
År: 1916
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 550 gl.
Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
Tid, da Bakkeøerne dannedes. Disse Lavninger udfyldes nu af
de store Hedesletter.
Hedesletternes Overflade er overmaade jævn og gør
Indtryk af at være vandret. Ved Hjælp af nøjagtige Kort ser
man dog, at de bestaar af et større eller mindre Antal ganske
overordentlig flade Kegler, der flyder sammen. De højeste
Punkter af disse ligger alle paa Israndlinjen. Keglerne er
Allejringskegler, afsat af Isens Smeltevandsfloder. Gletscher-
portene laa ved Toppunkterne, og herfra spredte Strømmene
sig vifteformet og under stadige Forandringer over Landet og
byggede samtidig Hedesletten op.
Karuphedesletten er f. Eks. dannet af 3 Aflejringskegler
med Toppunkter i 80, 83 og 102 ni.s Højde. De skraaner
mod Nordvest, Vest og Sydvest. Ved Holstebro ligger Over-
fladen i kun 25 m.s Højde, og ved Nissumfjord naar den
Havfladen. Det stemmer med Dannelsesmaaden, at Hedeslet-
ternes Materiale bliver grovere henimod Toppunkterne, samt
at de her er tykkest. De mange Strømme, der fordelte Mate-
rialet over Hedesletten, samledes til en mægtig Flod, der gen-
nem Holstebrodalen naaede Vesterhavet.
Umiddelbart ved Israndlinjen træffes talrige Randmoræner,
og hermed begynder Bakkelandbæltet. Det ligger højt
langs den Nord-Sydgaaende Del af Linjen (i Silkeborgegnen
endog over 150 m), mellem Viborg og Vesterhavet derimod lavt.
Indenfor Bakkelandbæltet skulde man vente at finde Mo-
ræneflader med Inderlavninger. Saadanne findes ogsaa ved
Lemvig og Struer, men mangler iøvrigt, da de indenfor lig-
gende yngre Bælter af Bakkeland slutter tæt op til del
yderste.
Fjorddalene gaar tværs igennem hele Bakkelandsbæltet,
og deres Endepunkter er de samme som Hedesletternes Top-
punkter. Man maa derfor slutte, at Smeltevandsfloderne har
fulgt netop de Veje under Isen, der angives af Fjorddalene, og
det er sandsynligt, at Floderne og Isen i Forening har dannet
dem. Fjorddalenes Retninger forklares ogsaa derved. Ved
Lemvig gaar Fjorddalen mod Syd, ved Viborg mod Sydvest,
de sydligere gaar mod Vest. Det indre af Fjordene ligger imid-
lertid lavere end Hedesletterne. Fra Hald Sø, hvor Fjorddalen
ved Viborg ender, maa man 70 m til Vejrs for at naa op paa
Hedesletten. Det er derfor nødvendigt al tænke sig, al Smelte-