Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

Forfatter: A. Edmond Andersen

År: 1916

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 100

UDK: 550 gl.

Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
73 Tid, da Bakkeøerne dannedes. Disse Lavninger udfyldes nu af de store Hedesletter. Hedesletternes Overflade er overmaade jævn og gør Indtryk af at være vandret. Ved Hjælp af nøjagtige Kort ser man dog, at de bestaar af et større eller mindre Antal ganske overordentlig flade Kegler, der flyder sammen. De højeste Punkter af disse ligger alle paa Israndlinjen. Keglerne er Allejringskegler, afsat af Isens Smeltevandsfloder. Gletscher- portene laa ved Toppunkterne, og herfra spredte Strømmene sig vifteformet og under stadige Forandringer over Landet og byggede samtidig Hedesletten op. Karuphedesletten er f. Eks. dannet af 3 Aflejringskegler med Toppunkter i 80, 83 og 102 ni.s Højde. De skraaner mod Nordvest, Vest og Sydvest. Ved Holstebro ligger Over- fladen i kun 25 m.s Højde, og ved Nissumfjord naar den Havfladen. Det stemmer med Dannelsesmaaden, at Hedeslet- ternes Materiale bliver grovere henimod Toppunkterne, samt at de her er tykkest. De mange Strømme, der fordelte Mate- rialet over Hedesletten, samledes til en mægtig Flod, der gen- nem Holstebrodalen naaede Vesterhavet. Umiddelbart ved Israndlinjen træffes talrige Randmoræner, og hermed begynder Bakkelandbæltet. Det ligger højt langs den Nord-Sydgaaende Del af Linjen (i Silkeborgegnen endog over 150 m), mellem Viborg og Vesterhavet derimod lavt. Indenfor Bakkelandbæltet skulde man vente at finde Mo- ræneflader med Inderlavninger. Saadanne findes ogsaa ved Lemvig og Struer, men mangler iøvrigt, da de indenfor lig- gende yngre Bælter af Bakkeland slutter tæt op til del yderste. Fjorddalene gaar tværs igennem hele Bakkelandsbæltet, og deres Endepunkter er de samme som Hedesletternes Top- punkter. Man maa derfor slutte, at Smeltevandsfloderne har fulgt netop de Veje under Isen, der angives af Fjorddalene, og det er sandsynligt, at Floderne og Isen i Forening har dannet dem. Fjorddalenes Retninger forklares ogsaa derved. Ved Lemvig gaar Fjorddalen mod Syd, ved Viborg mod Sydvest, de sydligere gaar mod Vest. Det indre af Fjordene ligger imid- lertid lavere end Hedesletterne. Fra Hald Sø, hvor Fjorddalen ved Viborg ender, maa man 70 m til Vejrs for at naa op paa Hedesletten. Det er derfor nødvendigt al tænke sig, al Smelte-