Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

74 vandsfloderne paa et Stykke har løbet op ad Bakke (Fig. 52), hvilket har kunnet lade sig gøre, da Vandel under Isen paa Fig. 52. Skematisk Billede, forestillende’ har sei Smeltevandsfloder, et lodret Snit gennem Indlandsisens der kommer frem foran'Is*“- Rand ved Toppunktet af en Hedeslette . . “ (til Forklaring af Smeltevandsilodernes randen> SPnnSe 5 111 loP 1 Løb). (D. G. U.) Luften. Af disse Forhold følger imidlertid, at Hedesletledannelsen maatte ophøre, saa snart Isranden trak sig tilbage. Af Hedesletternes betydelige Dimen- sioner kan man derfor se, at Isen maa have staaet meget længe stille langs den omtalte Israndlinje. Denne kan derfor kaldes Israndens Hovedopholdslinje i Danmark. De østligere og sydøstligere tyder hver især kun paa et kortere Ophold, og de tilsvarende Hedesletter er smaa. Grund af Indlandsisens store Højde har løbet under stærkt Tryk I Alaska har man i Nutiden iagttaget noget tilsvarende, idet man der 2. Afsmeltningen. Temperaturen steg nu, den endelige Afsmeltning begyndte, og Isen svandt efterhaanden bort fra Danmark. Hvorledes dette gik for sig i Enkeltheder er endnu ikke udredet, men de senere Aars Undersøgelser, navnlig nf Ussing og Harder, har dog, navnlig for Midtjyllands Vedkommende, bragt nogen Klarhed. Ved særligt at studere de gamle Floddale, dannet af Smelle- vandsfloderne, kan man se, hvorledes Afløbsforholdene for- andrede sig, efterhaanden som Isen trak sig tilbage. Paa de store Hedesletters Dannelsestid løb alt Smelte- vandet fra Isranden paa Linjen Bovbjerg—Viborg til Syd for Silkeborg ud gennem Holstehrodalen (første Stadium) (Fig. 53). Afsmeltningen log først Fart langs Linjen fra Vesterhavet til til Viborg, og Isen trak sig her mod Nord, saa noget af Lim- fjorden kom frem. Til denne løb nu det meste af Smelte- vandet, dels direkte, dels gennem den Flod, der løb gennem den nordlige Del af Karuphedesletten og skar sig dybt ned i denne (andet Stadium) (Fig. 54).