Vort Lands Opmaaling

Hsjdemaalingen. 27 (det saakaldte trigonometriste Nivellement), hvor man sigtede til Toppen af fjcerne Punkter og iagttog Sigte- liniens Afvigelse fra den vandrette Linie, gav vel nøjag- tigere Resultater. Men da den kræver særlig gnnstige Vejr- og Belysningsforhold og medfører omstændelige Kikkert- iagttagelser og Beregninger itben tilsvarende Nøjagtig- hed, bruges den i Regelen kun ved geografiste Opmaalin- ger til hist og her at maale enkelte fremragende Bjærg- toppes Højde, ikke derimod ved de egentlige topografiske Maalinger. Allerede i Aaret 1850 opgav man den her i Landet som alt for omstændelig og dog ikke tilstrækkelig nøjagtig. Man gik derfor over til den nu brugelige Methode, at anvende vandret Sigte og tage korte Af- stande mellem Punkterne. Man naaede derved en langt større Nøjagtighed i Maalingen, idet man ved Brugen af de korte Sigter nndgik de fra Lysbrydningerne i Atmosfæren» stammende Fejl. Dm Fremgailgsmaade*), som Geileralstabm har fulgt ved sine Hojdemaalinger, er følgende: Fra Vandstandsmærket eller daglig Vande i en Havn som Udgangspunkt (Nulpunkt) fores der en Hovednivelle- mentslinie ind gjennem Landet til Vandstandsmærket i en anden Havn. Man nivellerer altsaa med vandrette Sigter fra Punkt til Punkt, og som Bevis for, at Ni- vellementet er rigtig udfort, skal man ved Afstemniilgen til det andet Bandstandsmærte have en Højde, som er O Fod. Kan Linien ikke fores fra Havn til Havn, føres den rundt i eii Kreds tilbage til sit Udgangspunkt, eller *) De Nivellerinstrumenter, som bruges i det daglige Liv af Laud- maalere, Engvandingsmestre og Ingeniører, forudsættes btfjeiibte, og da Generalstabens ere konstruerede efter samme Princip, for- bigaas Beskrivelsen af dem.