Vort Lands Opmaaling
Forfatter: E. Prytz
År: 1893
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 64
UDK: 912.01
Med 5 Træsnit samt 2 Signaturtavler og 1 Kort i Stentryk.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
E. Prytz: Vort Lands Opmaaling.
den fsres hen til og stemines af ved et Punkt af en tid-
ligere maalt Linie. Endelig kan ogsaa en Nivellements-
linie føres fra et Punkt i en tidligere maalt Linie til et
Punkt i en anden ligeledes tidligere inaalt Linie. Hoved-
nivellementet ftal udfores med saa stor Nøjagtighed, at
Fejlen paa de enkelte Punkter ikke overstrider l/8 Tomme.
Disse Hovedlinier fores i Reglen frem ad vore
Amtsveje, og som faste Punkter, hvis Højde opbevares,
bruger inan Grundsten i ftørre Bygninger, Milesten,
Vejsten, Broer, Stenkister o. a. l. solide Punkter. Paa
denne Mnade overspændes det hele Land med et Net as
Hovednivellementslinier, hvis Højde over Havet mail Punkt
for Punkt fjender. Ude i selve Marken indføres Maalin-
gen i en Journal, der saaledes kominer til at indeholde
en Fortegnelse over Linierne, en nøjagtig Beskrivelse af
alle Punkterne og en Angivelse af deres Højde i Fod,
Tommer og Linier. For at gjsre det letteroat gjenfinde
Punkterne ved senere Maalinger, som ftulle støtte sig dertil,
mærkes de nteb et rødt Kors.
Frn Punkterne i disse Limer ndgaar nu det Rivelle-
ment, soin benyttes ved selve Detailmnalmgen. Dette
— det saakaldte Brigadenivellement — følger især
Sognevejene, nndertiden bog ogsaa private Beje. Frem-
qangsmaaden ved Arbejdet er en lignende som ved Hoved-
nivellementet. Der vælges fortrinsvis faste Punkter, saa-
som Broer, Dceksten i Stenkuler og andre store Steil i
Vejkanterne. Hvor saadanne Punkter ikke kunne findes i
tilstrækkeligt Antal eller bekvemt beliggende, rammes der
Pløkke i Jorden, i Vejknæ, tilstødende Skjeh Diger,
Grøfter o. 1. Punkter, som let • kunne gjenfindes as
Maaleren. Der fores i Marken en lignende Journal
over. Linierne og deres Punkter som ved Hovednivelle-
mentet.