Vort Lands Opmaaling

Forfatter: E. Prytz

År: 1893

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 64

UDK: 912.01

Med 5 Træsnit samt 2 Signaturtavler og 1 Kort i Stentryk.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
Højdemaalingen. 29 Brigadenivellementets Net af Linier qjøres fan tæt, at der kommer 150—200 Punkter paa hver Kvadrat- mil. Nøjagtigheden maa være saa stor, at der ved Af- stemningen af en Linie, der er 1 Mil lang, kun maa være en Fejl af 2 Tommer. Paa Grundlag af Hoved- og Brigadenivellementet udfører sna Maaleren selv Detailnivcllementet. Hvorledes Fremgangsmaaden er ved dette Arbejde, vil blive omtalt senere. Kun sna meget skal siges her, at Maaleren ikke ganr frem i Linier, men at han derimod fra sine Maalestatioiler oversaar sit Terræn med en Mængde nivellerede Punkter (Koter) med en indbyrdes Afstand af 100—300 Alen, alt efter Terrænets mere eller mindre bakkede Overflade. Især maalcr han Højden af Bakketoppe, Højdedrag, Dalstrøgenes Bund, Veje og Vandløb, Mose- og Engkanter, Hjerner af Gaarde o. l. Punkternes Højde indføres i Journalen (Kotebogen) og skrives tillige umiddelbart paa selve Kortet, og de tilsva- rende Steder i Marken mærkes med et lille Skrabejærn med ombsjet Blad. Paa de nivellerede Punkters Højde maa der ikke være l/2 Fods Fejl. Hvorledes de benyttes til den fuld- stændige Fremstillmg af Terrænets Højdeforhold, vil blive omtalt ved den egentlige Detailmaaling. Prcecisionsnivellementet. Forinden vi forlade dette Afsnit om Hvjdemaaling, skulle vi kortelig omtale et Rivellementsarbejde, som vel paa Grund af Forholdene er kommen til at staa noget løsrevet over for de tidligere nævnte Højdemaalinger, men som i og for sig frembyder selvstændig Interesse dels derved, nt det ligesom danner et Sidestykke til Gradmaalingen, dels ved at denne Maaling knyttes til lignende Hsjdemaalinger i Nabo- landene.