Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

• «M» . . ■ffWi aMMMMMaMiäSSSKH 84 leve, holde Varelager, lønne Folk, præstere de ham paa." tagte borgerlige Tyngder, m. m. Fabrikanten, der ikke be- høver den dobbelte Fordeel, hvoraf ellers tvende lever, kan ^sælge sine Varer til billigere Priis, end Kræmmeren. Denne kan nu ikke ernære sig; vil han det, maa han 61113c Kunst- greb , han maa smugle. Ved at spare Tolden og maaffec endog i fremmede Lande nyde Udfsrselspræmie, kan han utv dcrsalge de indenlandske ManUfakturistcr, thi ellers var Toldbegunstigelsen unødvendig, disse ville da savne Afsætning, og af Mangel paa denne, maae de ophore. Kræmmerens Fordeel er nu modstridende Fabrikantens, og, i Stedet for, cit hiin skulde være dennes vigtigste Hjælp og Kilde til hans Fremme, bliver han derimod Aarsag til dennes Undergang. Skal Manufaktnristerne derfor vedblive at have Udsalg en Detail, maae Kræmmerne udflettes af de Handlendes Liste. Rigtigst er det dog nok, nt lade Fabrikanten være Fabrik- kant, Kssbmandcn Kjobmand. Den cnc bsr ncppe ophjælp pes paa den andens Bekostning, Haand i Haand skulle de da kunne virke til ct og samme Formaal, hinandens gjen- sldige Fordeel. Dette her sagte, antager jeg imidlertid blot gicldcnde Under ForUdsætning, at der fleer en Forandring i den itv rcnderte Toldbegunsrigelse, som Forordn, af 2den April 1814 vilde give Klæde/ og Bomulds Fabrikanterne; thi under nærværende Forhold er denne Detailhandel maaffce den eneste Ststte, der holder Fabrikanterne; betogcs dem zlu denne, kunde de, i det Mindste ikke i Provindserne, Udholde ConkUrrencen med toldsvegne Varer. Uagtet Pap ir fabrikation en er tiltaget her i dct, siden Slutningen af forrige AarhUndrede, har den dog ikke den Udvidelse, som den burde have, da mange,