Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme
Forfatter: Ole Jørgen Rawbert
År: 1820
Forlag: Trykt hos Hartvig Friderich Popp.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 118
UDK: gl. 338(489)Raw
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
83
men hvorved den i Grunden har ffadet dem, saafrcmt Be-
gunstigelsen, der, dengang den blev givet, kan have været
passende, stal vedblive at være gjeldende, er Tilladelsen
for Fabrikanterne til en Detail at udsælge deres Fabrikater.
I Dugmagerlangets Artikler §. 34 forbydes det Me-
skerne, at sælge deres Varer i Alenviis, ssrcnd efter een
Maaneds Forlob, efterår de KræmmerlaUgct her i Staden
bemeldte Varer havde tilbudet, og de sig dem ikke have vil-
let tilforhandle."
Skssndt dette Forbud at sælge en Detail, har man
dog senere troet at bnrde tillade dette Udsalg, betragtende
det, som et Slags Understøttelse. I Commerce Collegir
Skrivelse af I4t>c Febr. 1761 til Kjøbenhavns Magistrat
(Schons Udtog af Forordningerne, 3 Deel pag. 435 i
Anmærkningen) tillades det Silke/ ogKlædefabriqUemerne at
sælge deres Varer en Gros og en Detail, ligesom de ville.
Denne Manufakturisterne her givne Tilladelse foruyedes i de
forske Aaringer efter den senest endte Krig. I en Tidspunkt,
som den daværende, der var en Undtagelse fra Tingenes
almindelige Gang, var denne Tilladelse virkelig et Slags
Understøttelse, da Fabrikanterne derved opnaaede en dobbelt
Fordeel, nemlig Manufakturistcns og Kjsbmandcns, og der-
til, Detailhandlerens Fordeel. Men cn saadan Detailhandel
kan ikkun være en BegUnstigelse i en saa spændt Stilling,
som den daværende; naar Handelen har sin vanlige, jevne
Gang, uden at forrykkes enten ved politiske eller collegiale
Indtryk, maa den ophore med at være cn Begunstigelse,
.og maa derimod meget mere være et Fremstod til Manufak-
turistens Undergang. Fabrikanten kan nu legaliter fortjene
foruden den Fordeel, som horer til hans Næringsvej, til-
lige cn Deel af den Fordeel Kræmineren maa have, for at
F 2