Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

■Äh. 88 udfinde et Middel, hvorved Handffemagerne ansporedes til at levere gode Varer. Et saadant Middel forekom det mig at være, om der befaledcs, at alle Handsker, som fabri- keredes her i Landet, ffulle mærkes med den Mesters Navn, der havde forfærdiget dem, og den Byes, hvori de vare forfærdigede. Efter min Formening vil saadant bevirke en Kappen mellem hele Landets Handffemagere, om at levere gode Varer, og den fremmede Kjobmand vilde herved fee, hvor han kunde direkte henvende sig, naar han befandt, at cn eller anden Hanbffemager leverede Varer, bedst stilkede for hans Marked. Mærkerne eller Stemplerne maatte staae paa den indvendige Side af Handskerne, og saaledes mær/ ker den franffe Handskemager Matta, i Randers, sine lange Handffcr. Naar Handfferne mærkedes med Mesterens og hans Opr holdsteds Navn, og Afsætning kunde forskaffes, samt cm deligen nogle Forbedringer ved Fabrikationen indfortes, f. Er. at der til den randerffc Slags. Handffcr ikke brugtes Kridt, hvorved de smitte af, da er der ingen Tvivl øm, at Handskemagcriet nærmede sig sin forrige Standpunkt, og blev cn vigtig Industrigreen for Landet, saameget mere, som det syncs, at Det er loealt for Danmark, i det Mind- ste, hvad det saakaldte randerffe Handskemagen angaaer; thi frugteslsse have alle de Forsog været, som i fremmede Lande eve gjorte, for at eftergjsre disseHandffcr. I Wien, hvor jeg har sect dem bedst eftergjorte, var Skindet me* get for tykt; de manglede de jydste Hedestind. Brændevil nsbræ »dingens Aftagclse er viist, at have sin Grund i Tabet af Afsætningen til Norge, i det formindskede indenrigske Forbrug, og, hvad øerne angaaer, i 2ErsbocrncS Indsmugling. Hvorledes den forste og trebie