Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

89 Aarsag kan hæves, kan her ikke være Gjenstand for cn Utv derssgelse, at der i den anden Aarsag ingen Forandring ffccr, cr ikke til Skade. Til Brænderiernes Aftagclse i Jydland er Norge ene Skyld; thi Bonden brændte der ogsaa for Krigen. Er det en Kjendsgjerning, at der brændes almindeligen paa Lan- det i Jydland, og er det sikkert, at det vilde være ligesaa skadeligt at forhindre det, som Erfaringen har viist, at det ikke kan forhindres, saa synes det at være rigtigst, at give der et lovmæssigt Udseende. Hvorvidt det cr stadeligt eller gavnligt, at Landmanden brænder Brændeviin, formener jeg allerede saa længe afgjort til Fordecl for der Sidste, at jeg ikke bchovcr ar gsentage det, saameget mindre, som Erfa- ringen, ikke alene i alle de fremmede Lande hvor Brændeviin brændes,-men og i Danmark selv, har bekræftet det. Vel har jeg hort Landmænd sige, at det kun var flette Agerbru- gere, som ansaae Brændevimsbrændingen som Middel til deres AgerbrUgs Ophjælpning; men, maa da ikke de 99 af 100 Landmænd i Danmark regnes under denne Cathegori? og maa der ikke meest sees paa, hvad der kan gavne Plura- liteten? Der kan altsaa, forekommer det mig, intet være i Veien for Brænderiernes Frigivelse, uden Frygten for at Kjobstæderne og de kongelige Indtræder ffulde lide derved,' At Kjobstæderne lede derved, eller ar BrændcviinsbrændilU gen er dcn Ststte, som endnu holder dem fra at falde sammen, troer jeg ikke kan være rigtigt; thi paa Bornholm og i Hertug- dommene, hvor det cr tilladt at brænde i Kisbsræderne og paa Landet, haves Kjsbstæder, som ikke give de Danske noget efter, og i Jydland, hvor Brændingen paa Lander ikke er tilladt, men dog eristcrer, gives Byer, som kunne maale sig med hver anden Dansk Kjobstad. Kunne altsaa Kjsbstcrderne