Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

90 exisiere i nogle Provin''ser, Uden udelUkkende ar være t De.- siddclse af Brændeviinsbrændingen, maae de vel og kunne det, i de andre Provindser, og tildccls gjsre de det allerede. Den elendige Drift de fleste Kjsbstæds Brænderier ere i, og det lidet, som derved vindes i de kongelige Indtræder, fortjener neppe heller længer at være en Hinder i Bidrag til Landets Opkomst, saameget mindre, som de Indtægter derved vindes, kom, saavel paa cn direkte, som indirekte Maade langt til at overstige de nuværende; thi at Land." manden skal befries for at betale Afgift af sit Brænderi, kan ingen fordre, tvertimod maatte Afgiften komme til at svare til den, Kjsbstæds Broendcricrue maae betale, maaffcc endog med en Forhsielse, som var liig med de reelle og per; sonclle Byrder, Kjobstædmandcn har frem for Landmaiu den. At Kjobstædsbrændericrne bleve nedlagte ved Frigivel- sen, er heller ikke sagt; thi decks lærer Erfaringen, at begge Dele kunne bestaac, deels staaer det i Regjeringens Magt, hvis saadant findes tjenligt, ved Beskatningen 'ar indrette det saaledes, at det ikke kan svare Regning, at drive et Brænderi, uden det drives planmæssigt, og som Brænderier bor drives, og hertil udfordres cn Capital, som ikke nu er alle tilgjængelig. Det, at en saa stor Deel af Kjobsræds Brænderierne i Danmark ikkun brænde for Spolens Skyld, det er, for derved at fode et saameget større Antal KreatUrcr, og bciv ved erholde saameget mere Gjobning til deres Agcrbrrrg, viser og, hvor urigtigt, efter min Formening, det er, nt ville indskrænke Brænderierne til Kjsbstædcrne, da dette nu «crop steer, for at give den Hjælp til Kjobstæds Agerbruget, som der nægtes Land Agerbruget, det vil sige, som der næg^ tes det vigtigste og mest gavnlige Agerbrug. Een af de