Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

9k største Hindringer i de danffc Kjsbstæders Opkomst, er, fore uden deres store Antal, det betydelige Areal Jord, som er dem tillagt, og som gjsr, at en saa stor Deel af de dan- sse Kjsbstæders Borgere kun ere Bonder, som nyde Kjsbr stæds Privilegier. Saalænge Agerbrug stal vedblive at »ære Ksobstædernes Hovad Næringsvei, saalænge cr det hel/ ler ikke at haabe, at Kjobstæderne blive andet end Lands'^ byer. Tillades Brændeviinsbrændingcn paa Landet, opstaaer det Sporgsmaal, cr det gavnligt, ikkun at tillade store Bræn- deriers Anlæg, eller bor det tillades Enhver, Uden nogen Jndffrænkning at brænde. Locale Omstændigheder forme- ner jeg, bsr bestemme delle'. Saameget jeg cr tilbsielig til at bifalde den Mening, at store Brænderier ere fordeelag- tigere end smaae, saa vil dette dog nok kun gjelde for Kerne, neppe vil det passe for Zydland, i det Mindste ikke for den nordlige og vestlige Deel, og der ikkun at tidabe store Brænderiers Anlæg, lod sig ligesaalidct over- holde, som Brændcviins Brændings Forbudet, nu. Paa Øerne, hvor Drændcviinsbrændingen paa Landet, i det Mind- ste ikke overalt, er almindeligt, cr Landmanden ikke heller- vandt dertil, hans Agerbrug cr for en stor Deel bedre, end Fleerhedcn af dc jydske Bonders, og hiin vecd at forskaffe sig en stsrrc Mængde Gjodning, uden Spolens Hjælp, end disse, desuden ere Kjsbsrædcrne eller Kysterne, fslgelig Korn." Afsætningsstederue, ikke saa langt borte der, som be Under- tiden ere det i Iybland, og selv derfor er det hist mindre nsdvcndigt; der vilde ftørve Brænderier væve mere pas- sende, men i Iydland, især i den nordlige Deel, hvor en- hver brænder, var det, om det endog kunde lade sig udfore, skadeligt at afværge det, saavcl for ben nødvendige Gisdsse,