Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

 sum derved savnedes, som ved de Bekostninger det med- førte, at bringe til Marked til de langt bortliggende Kjsb- slæder og ad saa saare flette Vcie, de Kornvarer, som nu brændes til Vrændeviin. Ligesaa forffjelligt, som Landbrænderkernc kom til at drives i de forffiellige Provindser, ligesaa forffjcllig maatte og deres Beftatningsmaade være. Der hvor nye Brænde- rier bleve anlagte, kunde Skatten maaffce beregnes efter Mæffekarrenes Stsrrelse; der hvor de allerede ere, efter Hartkornets; thi, vilde Regjcringen bestemme Brændings Aft giften paa de Steder i Jydland, hvor alle brænde, efter Apr paratcrnes Stsrrelse, er det ikke usandsynligt, at man, lige- som nu, nægtede, at der brændtes, med mindre de anskaffede sig Apparater, som ikke kunne saa godt skjules, som naar Ballier eller Spande bruges til Mæffekar, og Potter eller Gryder til Destilleerkjedlcr. Ved Brænderiernes Frigivelse var det og at formode, at de blcve for Fremtiden drevne efter bedre Principer, end hidtil ffeet er; thi forst, naar det tillades dem, som have baade Villie og Evne til at dri- ve dcm vel, at drive dem, kan deres Opkomst haabes, og ikke saalænge nærværende Klasse af Brændeviinsbrændere cve i Besiddelse af denne Industrigreen. Naar en kyndig og formuende Godseier anlægger xt Værk, haves Haab om, at saadant ffete efter en god Plan, og overeensstemmende med de Fremskridt, som i senere Aar ere gjorte, fornemmcligcn r Frankrigs, i Brændeviinsbrændingen. Til Bcviis paa, at Brænderier, naar de anlægges af Mænd, som cre hævede over den her i Landet almindelig værende Klasse af Brændeviinsværks Eiere, kan haabes at blive anlagte og drevne bedre, end ellers ffccr, vil jeg blot anfsre trcnde Brænderier paa Landet i Danmark, nemlig de