Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

eg , nagtet jeg ikke har været paa Øen i de tvende Som,' mere, som dette Skrift nærmest indbefatte, men alt tidligere tvende Gange, og derved er blevet bekjendt med Landets Til- stand, troer jeg ikke at burde forbigaae i en almindelig Oversigt over de danske Provindscrs Industri at nævne den, og vil derfor her afskrive, hvad derom anfores i den af Dr. Sarlieb og mig udgivne Reise til Bornholm i Aarct 1815. Den talrigste og incest Udmærkede Klasse af Nærings- brugere i Nonne ere Uhrmagerne, hvoraf der er 25 med 17 Arbeidere. Oprindelsen til Uhrmagcriet paa Bornholm ansees at være nogle Strandinger, som indtraf paa Kysten 1750 og hvorved endeel Stucnhre kom til Nonne, for at Udbedres. Ved denne Lejlighed lærte man at kjende til det Indvendige af et Stueuhr, og nogle af Beboernes Kunst- uemhed gjorde sig denne Lære nyttig. Uhrmagcriet udbredte sig meer og meer, og i Aarct 1806 udfortcs 885 Uhre, hvorved 14,160 Nd. regnes at være fortjente. Under Kri- ge« leed denne Vindstibclighedsgreen, da Afsætningen aftog tilligemed Seiladsen; men den har uu igien begyndt at hæve sig, og 1814 udførtes til indenrigske Steder 215 Stue." uhre, 19 Taffcluhre og 2 Scconduhrc. Til udenrigffe Steder udfsrtes i samme Tid 27 Stueuhre; altsaa tilsam- men 299 Uhre. Man regner at enhver Uhrmager forfærdü ger 2 ril 3 Uhre maanedlig, eller fra 30 til 40 om Aarct. Iblandt Uhrmagerne cre især 5 som Udmærke sig, nemlig N. Sonne, F. Sonne, L. Funk, Arbo og Niels Espersen; især er det dcn Sidste, som bærer Prisen for dem alle. Han forfærdiger Taffelnhre, som gaae i 8 øg 14 Dage, flaae Quarteer og tillige angive Timen. Han bcsiræ- bcr sig stedse, nt give sine Uhre al mulig Fuldkommenhed.