Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

Det bornholmske Uhrmageri er deri forffjelligt fra det schveit zcrffe, nt dette er mecr cn Landindustri, hiint derimod ind- skrænket til Kjsbstæderne, i Schveiz forfærdige Landmænd de enkelte til et Uhr henhsrende Dele, og overlade, for det Meste, til Kjebsiedbocren at sammensætte disse, paa Born- holm gjsre Kiobstedbocrne det Hele. Deri ligner derimod begge Landes Uhrniageri hinanden, at det ikke cr nogen egentlig Fabrikation, men mere maa betragtes som cn Huns- industri, hvori Familien deeltager uden fremmed Hjælp. Næst efter Uhrmagcrne cre Pottemagerne de talrigste Næringsbrugcnde i Rsnne. Forend Krigen bclsb Pottemagcrnes Antal sig til 37, nu (1815) cr der blot 23 med 5 Arbcidere. I Renne brændes nu over 100 Bræn- dinger om Aa ret. Hver Ovn kan rumme omtrent 3500 Stkr. Pottemagertsi af alle Slags. Leret erholde Potten magerne forncmmeligen fra Nebbeodden, norden for Støn? ne, og fra Nisebækken. Til hver Brænding udfordrer omtrent 4 Læs Leer. Bornholm leverer cn stor Deel af det fornsdnc Brænde, især Avnbsg og Birk. Fra Sver- rig erholdes ogsaa Birk og Oldenbog. Til hver Brænding regnes til 2 Favne Brænde: ISO til 200 Favne cre altt saa Pottemageriets nuværende Brændselforbrug; det Halve hentes fra Sverrig. De nohvendige Materialicr til Glas- føringen komme næsten alle fra Udlandet, da man endnu betiener sig her af den, ved cn uforsigtig Behandlingsmaade, saarc stadcligc Blyglassur. Til hver Brænding udfordres 7 til 8 Lpd. Blykalk. Een af de bedste Pottemagere i Nonne er Spitz. Han blander 3 ril 4 forsticllige Slags Leer, som han, efter nt have renset dem paa sædvanlig Maade, sammcnælr tor med Fødderne, øg siden flere Gange overstjærer med en