Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

Forfatter: Ole Jørgen Rawbert

År: 1820

Forlag: Trykt hos Hartvig Friderich Popp.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 118

UDK: gl. 338(489)Raw

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 142 Forrige Næste
■— ■ — - n—JW— 62 begyndes med at indsee, at finere Varer, endffjsndt i no/ get hsiere Priis end grovere, dog ere i Grunden langt let- tere. ' Gode Ble gerier tjene meget til at forsge Lærleder^ nes Værdi; de, som ere omkring i Provindserne, ffulle ikke rose sig deraf. Almindeligviis byges nye Lærreder, cft ter forud at være indblsdcde 24 Timer i koldt Vand, 3 Gange, efterat dc mellem hver Gang have lagt 14 Dage paa Blegen. At vande de saaledes henliggcnde Lærreder, overlades for det Meste, til Naturen. Bsgeaffe er den eneste Kali, som brlrges. 5 til 6 Uger varer en saadan Blegning. At Loerredcrne ved denne Behandling ikke opnaae den Hvidhed, som schlesiffe, hollandffe og irlandske have, kan man ikke forundre sig over. Fremmede Lærreder apprcteres, og blive derved mere tillokkende for Kjoberne; dette er her ukjendt, endog t Nibe. Vegrændset af Vævning mod Norden, af dette, i Forening med Træskomagen, mod Ø|lcii, og med Potte/ mageri mod Sonden, samt af ved intet sig udmærkende og af Vesterhavet beskyttede Herreder, mod Vesten, ligge Lyse gaard og -Hammerum Herreder, med den deri værende S trsmp eb ind ing. Her hersker denne Industri næsten udelukkende, og hvor man kommer, ftes enhver. Gammel og Ung, Mand eller Omvinde, at binde paa en Ulden Strsmpe. Ulden hertil er af disse Hede Herreders alminde- lige Faar. Færdige sælges Strømperne til Strsmpchand, lerne omkring 1 Herrederne, som sortere dem, og sende dem saaledes enten ril Kjsbmændene i de danffe Stæder, cU løv til holfteenffe Kræmmere, som hente dem, eller til Hamborg. Skjsndt denne Induftrlgrcen nn ikke drives saa stærkt, som under Krigen, er den dog, hvad Quan-