Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme
Forfatter: Ole Jørgen Rawbert
År: 1820
Forlag: Trykt hos Hartvig Friderich Popp.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 118
UDK: gl. 338(489)Raw
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■— ■ — - n—JW—
62
begyndes med at indsee, at finere Varer, endffjsndt i no/
get hsiere Priis end grovere, dog ere i Grunden langt let-
tere. '
Gode Ble gerier tjene meget til at forsge Lærleder^
nes Værdi; de, som ere omkring i Provindserne, ffulle
ikke rose sig deraf. Almindeligviis byges nye Lærreder, cft
ter forud at være indblsdcde 24 Timer i koldt Vand, 3
Gange, efterat dc mellem hver Gang have lagt 14 Dage
paa Blegen. At vande de saaledes henliggcnde Lærreder,
overlades for det Meste, til Naturen. Bsgeaffe er den
eneste Kali, som brlrges. 5 til 6 Uger varer en saadan
Blegning. At Loerredcrne ved denne Behandling ikke opnaae
den Hvidhed, som schlesiffe, hollandffe og irlandske have, kan
man ikke forundre sig over. Fremmede Lærreder apprcteres,
og blive derved mere tillokkende for Kjoberne; dette er her
ukjendt, endog t Nibe.
Vegrændset af Vævning mod Norden, af dette, i
Forening med Træskomagen, mod Ø|lcii, og med Potte/
mageri mod Sonden, samt af ved intet sig udmærkende og
af Vesterhavet beskyttede Herreder, mod Vesten, ligge Lyse
gaard og -Hammerum Herreder, med den deri værende
S trsmp eb ind ing. Her hersker denne Industri næsten
udelukkende, og hvor man kommer, ftes enhver. Gammel
og Ung, Mand eller Omvinde, at binde paa en Ulden
Strsmpe. Ulden hertil er af disse Hede Herreders alminde-
lige Faar. Færdige sælges Strømperne til Strsmpchand,
lerne omkring 1 Herrederne, som sortere dem, og sende
dem saaledes enten ril Kjsbmændene i de danffe Stæder, cU
løv til holfteenffe Kræmmere, som hente dem, eller til
Hamborg. Skjsndt denne Induftrlgrcen nn ikke drives
saa stærkt, som under Krigen, er den dog, hvad Quan-