Beretning om industriens tilstand i de danske provindser
samt om nogle Midler til dens Fremme

63 titeten angaaer, den samme, som for Krigen, men Qua- litetcn er ikke mere saa god; thi under Krigen, da der ikke kunde leveres saameget, som bestiltes, særdeles til Forsy- ning for de franste Armeer, brod man sig ikke om Varenes Beskaffenhed, og Strsmpebinderne kom derved i en saadan Vane med at binde flet, at de nn ikke kunne finde sig i at gM'e det bedre, cndffjsndt det virkelige« er blevet bedre, end for nogle Aar siden; thi de flette Varer finde nu in- gen Afsætning. Forskjel maa imidlertid gjsres mellem de forffjellige Egne, hvor Strømperne bindes; i de nordlige Egne, især i Wium og Lysgaard Sogne, have de altid bundet bedst, og binde saa endnu; men i Hamm e- rum Herred er det kun middelmaadigk, dog kanne de gjsre det bedre, hvilket dc vise, naar Arbeide, som stal være godt, bestilles. I de bedre Strompcbinder Egne fortjenes almindeligen 100 pr. Ct. derved, det vil sige, naar et Pund Uld ko- ster 3 Mk., bindes deraf Strompcr til I Rbd; »Ham- merum Herred fortjenes derimod ikke meer end det Halve og neppc det. Produktets Mængde kan jeg ikke bestemme, men naar Herredernes Skatters Størrelse vides, vides om,' trcnt og, hvad der vindes ved denne Industrigreen; thi det antages, at Skatterne betales med Fortjenesten. De svrige Grene af Land Industrien folbigaaes her, da de, ester mm Formening, ikke saalcdes behsvc Negjer ringens særdeles Omhu; thi, om de i Silkeborg og Rye Skove kunde bringes til at skjære Træffo ligesaa nette, som de fra 23eile Amt, eller om Pottemagcrne ved Varde eller Randers kunde bringes til at lette sig Arbeidet ved suldkomnere Redskaber, var det vel ret brav, men neppe