Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler
Forfatter: W. Konow
År: 1902
Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel
Sted: København
Sider: 144
UDK: TB Gl. 613.6 Kon
Prisbelønnet af den tekniske Forening.
Udgivet med Statsunderstøttelse
Med 102 Figurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Til god Ventilation maa man stille følgende Fordringer: For det første
at der sørges for saavel Bortskaffelse af daarlig Luft som Tilførsel af frisk
Luft. Foranstaltninger, hvor der kun tages Hensyn til det ene af disse
Krav, fortjener ikke Navn af Ventilation; og dog er der mange Steder,
hvor man mener at faa en rigtig god Ventilation ved at bortsuge den daar-
]ige Luft, medens der aldeles ikke er sørget for Tilførsel af frisk Luft. Man
forudsætter, at den Luft, som kan trænge ind gennem Sprækker, ved at aabne
Døre o. s. v., er tilstrækkelig, men dette er en stor Fejltagelse. Endvidere
bør saavel Bort- som Tilstrømning af Luft ske uden at fremkalde Træk.
Navnlig Personer, der har stillesiddende Arbejde, er meget ømtaalige for
Træk. For at en Luftstrøm ikke skal føles som Træk, maa dens Hastighed
være omkring 0,5 m og ikke overskride 1 m pr. Sek. Endelig bør der tages
et vist Hensyn til Luftens Fugtighed. Man antager, at en relativ Fugtig-
hedsprocent af mellem 40 og 60 er det sundeste. Findes i 1 kubm Luft
b Gram Vand, og fordres der a Gram Vand til at mætte 1 kubm ved
samme Varmegrad, er 100 • Fugtighedsprocenten. Den Vandmængde, der
fordres til stadig at holde samme Fugtighedsprocent, varierer temmelig meget
med Varmegraden; saaledes mætter 1,57 Gram Vand 1 kubm Luft ved
-4-20°; ved —j— 20 0 giver det kun en Fugtighedsprocent af 8. Man ser heraf,
at det er et Forhold, som fortjener at tages i Betragtning.
Sluttelig skal her kort undersøges, hvor man bør tage den friske Luft,
og hvilke Forholdsregler man bør iagttage herved. Man kan lade den strømme
ind gennem en Aabning i Ydermuren, man kan tage den oven over Taget
eller helt uden for Bygningen og lede den ind gennem en Kanal. Nogen al-
mindelig Regel kan ikke opstilles, det afhænger af de lokale Forhold, men
hvor man vælger dette Sted, bør det være beskyttet mod Vejrlig og Uren-
heder, ligesom man maa undgaa Vindens forstyrrende Virkning.
I Byer er man jo som Regel henvist til at vælge en af de førstnævnte
Dispositioner. Udmunder Friskluftkanalen i Ydermuren, maa der træffes For-
anstaltninger til at hemme Vindens forstyrrende Virkning. Kommer Vinden,
Fig. 1, i Pilens Retning, vil den presse Luft ind ved a. Ved b og d vil
den stryge langs Muren og suge Luft ud af Kanalerne; ved c optræder en
Luftfortynding, saa her vil ligeledes Luften bevæge sig ud af Kanalen. Ved
b og d kan man imidlertid sikre sig ved Anbringelse af en Klap A, der drejer sig
om en lodret Akse B, som vist paa Fig. 2. I alle Kanalerne bør man i det
mindste anbringe Ventiler, der hindrer Bevægelse i modsat Retning; disse
udføres som oftest af Glimmer. Af det ovenanførte fremgaar, at det er sik-
rest at have Friskluftkanaler, der udmunder paa to modsatte Sider af Byg-
ningen. Tager man den friske Luft over Taget, bør Friskluftkanalen udmunde
saa langt som muligt fra Skorstenspiber og Udstrømningsaabninger for brugt