Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

Forfatter: W. Konow

År: 1902

Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 144

UDK: TB Gl. 613.6 Kon

Prisbelønnet af den tekniske Forening.

Udgivet med Statsunderstøttelse

Med 102 Figurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
11 Til god Ventilation maa man stille følgende Fordringer: For det første at der sørges for saavel Bortskaffelse af daarlig Luft som Tilførsel af frisk Luft. Foranstaltninger, hvor der kun tages Hensyn til det ene af disse Krav, fortjener ikke Navn af Ventilation; og dog er der mange Steder, hvor man mener at faa en rigtig god Ventilation ved at bortsuge den daar- ]ige Luft, medens der aldeles ikke er sørget for Tilførsel af frisk Luft. Man forudsætter, at den Luft, som kan trænge ind gennem Sprækker, ved at aabne Døre o. s. v., er tilstrækkelig, men dette er en stor Fejltagelse. Endvidere bør saavel Bort- som Tilstrømning af Luft ske uden at fremkalde Træk. Navnlig Personer, der har stillesiddende Arbejde, er meget ømtaalige for Træk. For at en Luftstrøm ikke skal føles som Træk, maa dens Hastighed være omkring 0,5 m og ikke overskride 1 m pr. Sek. Endelig bør der tages et vist Hensyn til Luftens Fugtighed. Man antager, at en relativ Fugtig- hedsprocent af mellem 40 og 60 er det sundeste. Findes i 1 kubm Luft b Gram Vand, og fordres der a Gram Vand til at mætte 1 kubm ved samme Varmegrad, er 100 • Fugtighedsprocenten. Den Vandmængde, der fordres til stadig at holde samme Fugtighedsprocent, varierer temmelig meget med Varmegraden; saaledes mætter 1,57 Gram Vand 1 kubm Luft ved -4-20°; ved —j— 20 0 giver det kun en Fugtighedsprocent af 8. Man ser heraf, at det er et Forhold, som fortjener at tages i Betragtning. Sluttelig skal her kort undersøges, hvor man bør tage den friske Luft, og hvilke Forholdsregler man bør iagttage herved. Man kan lade den strømme ind gennem en Aabning i Ydermuren, man kan tage den oven over Taget eller helt uden for Bygningen og lede den ind gennem en Kanal. Nogen al- mindelig Regel kan ikke opstilles, det afhænger af de lokale Forhold, men hvor man vælger dette Sted, bør det være beskyttet mod Vejrlig og Uren- heder, ligesom man maa undgaa Vindens forstyrrende Virkning. I Byer er man jo som Regel henvist til at vælge en af de førstnævnte Dispositioner. Udmunder Friskluftkanalen i Ydermuren, maa der træffes For- anstaltninger til at hemme Vindens forstyrrende Virkning. Kommer Vinden, Fig. 1, i Pilens Retning, vil den presse Luft ind ved a. Ved b og d vil den stryge langs Muren og suge Luft ud af Kanalerne; ved c optræder en Luftfortynding, saa her vil ligeledes Luften bevæge sig ud af Kanalen. Ved b og d kan man imidlertid sikre sig ved Anbringelse af en Klap A, der drejer sig om en lodret Akse B, som vist paa Fig. 2. I alle Kanalerne bør man i det mindste anbringe Ventiler, der hindrer Bevægelse i modsat Retning; disse udføres som oftest af Glimmer. Af det ovenanførte fremgaar, at det er sik- rest at have Friskluftkanaler, der udmunder paa to modsatte Sider af Byg- ningen. Tager man den friske Luft over Taget, bør Friskluftkanalen udmunde saa langt som muligt fra Skorstenspiber og Udstrømningsaabninger for brugt