Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

Forfatter: W. Konow

År: 1902

Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 144

UDK: TB Gl. 613.6 Kon

Prisbelønnet af den tekniske Forening.

Udgivet med Statsunderstøttelse

Med 102 Figurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
15 større Sugning, naar det blæser, men at basere en Ventilation paa en saa tilfældig Faktor som Vinden er, som før nævnt, aldeles forfejlet. Jo stærkere det blæser, des bedre virker Vindventilatorerne; men ved Stille, hvor det navnlig er vanskeligt at bortlede og indføre Luft, virker de aldeles ikke. Vind ventila- torerne bør mere betragtes som forebyggende Foranstaltninger for at hindre Vindens forstyrrende Virkning end som direkte Ventilationsmidler. Til Ventilation ved Vindki-aft slutter sig nogle Bygningskonstrziktioner, som ved passende Indretning kan bidrage til Luftfornyelsen. I Lokaler, hvor der ved det udførte Arbejde hersker en forholdsvis høj Temperatur, kan, som allerede nævnt, Ventilationen foregaa ved at lede den daarlige Luft bort foroven og den friske Luft til forneden. Det er som om- talt en almindelig udbredt Anskuelse, at i Fabrikslokaler, som overdækkes direkte af Taget, er det overflødigt at lede den friske Luft til forneden, og at man kan nøjes med nogle Aabninger i Taget. Men dette slaai* ikke til under alle Forhold. Ved Ryttertaget, med lige over for hinanden liggende Aab- ninger, er der en ganske god Ventilation, naar det blæser, men under Vind- stille sker her hovedsageligt kun en Bortstrømning. Luftfornyelsen skei’ her først og fremmest i det mellem Aabningerne liggende Rum, medens den i det øvrige Rum er meget foranderlig og afhængig af den stedfindende Tempe- raturdifferens, Vindstyrken o. s. v.; den kan være bedre eller daarligere, men tilstrækkelig blivei- den aldrig. Tilledes derimod den friske Luft ved Gulvet gennem et ikke for ringe Antal Tilstrømningsaabninger, passende fordelte i Lokalet, vil den friske Luft udbrede sig jævnt, og den brugte strømme bort gennem Aabningerne i Ryttertaget. Her maa det anbefales at tage den friske Luft over Taget og gennem Kanaler i selve Lokalet føre den ned til Gulvet. Paa denne Maade opvarmes den friske Luft noget, saa at Arbejderne ikke generes af den Træk, der vilde fremkaldes ved Indstrømningen af den kolde Luft i det varme Rum. Det er bedst at danne saadanne Kanaler af Jern- blik eller Træ og lade dem være fritstaaende i Lokalet i Stedet for at spare dem ud i Murværket. For at undgaa Vejrligets Indflydelse er det hensigts- mæssigt at have saadanne Kanaler paa flere Steder af Bygningens Sider, i det mindste paa to lige over for hinanden. Kanalerne bør føres op over Taget og forsynes med en eller flere Sideaabninger, som kan lukkes mod Klapper eller Skydere, saa man om fornødent kan lukke mer eller mindre for de i Vindsiden værende Aabninger og aabne paa den modsatte Side. Ved Bereg- ningen af Luftmængderne maa man som Højden af den bevægende Luftsøjle tage den lodrette Afstand mellem Bortstrømningsaabningen og det Sted i Lokalet, hvor der hersker den højeste Temperatur, og som Temperaturdifferens Forskellen mellem Kummets Middeltemperatur og Temperaturen af den friske Luft paa det Sted, hvor den fra Kanalen strømmer ud i Lokalet. Fig. 13 forestiller en i England anvendt Ventilation af Arbejdslokaler med