Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

27 Individ. Den engelske Fabriksinspektion begyndte med at forlange 250 kubft (ca. 7 kubm), der imidlertid senere er sat op til 400 kubft (ca. 11J/3 kubm). Lige- ledes er der i Tyskland en Tendens til at forlange ret store Luftrum baade ved Nybygninger og i enkelte særlig støvfrembringende Industrier. Her forlanger som nævnt Fabriksloven 8 kubm, dog har Sundhedskommissionen foi' Bagerier forlangt 400 kubf (ca. kubm) og mindst 4% Alen (ca. 2,8 m) til Loftet i Ar- bejdsrum (Forordn, af 28. Maj 1898). Det er dog ikke nok at ansætte et be- stemt Minimumsrumfang pr. Individ; der maa samtidig stilles en Fordring om bestemt Gulvrum pr. Individ. Der har f. Eks. vist sig Tilfælde i England, hvor Tagrummene er benyttede til Arbejdslokaler. Ved at udmaale hele Rummet under selve Taget havde man det lovbefalede Rumfang pr. Individ, men Ai'bejderne var stuvede sammen, saa de rørte hinanden med Albuerne. Det maa bestemt fastholdes, at Luftrum er ikke Ventilation. 8 kubm Luft pr. Individ er i og for sig kun tilstrækkelig frisk Luft for en kort Tid. Et Moment af Betydning ved Beregning af den nødvendige Luftmængde er den ved Belysningen (Gas) frembragte Luftforurening. Denne vil blive omtalt under „Usunde Luftarter“ (S. 46). 111. Støv, frembragt ved Arbejdets Udførelse. Hvad er Støv? Smaadele, saa smaa, at selv en meget svag Luftstrøm formaar at sætte dem i Bevægelse og holde dem svævende. Af Oprindelse kan Smaadelene være af saavel metallisk som mineralsk, vegetabilsk eller animalsk Natur. Indaandingen af Støv er i al Almindelighed skadelig. Op- holder man sig i støvsvanger Luft, ineinander man ved hvert Aandedræt Støv; noget af dette optages af Næsens og Mundens Slimhinder, og dette udskilles vel for Størstedelen igen; andet trænger dybere ned; trænger det ned i Lun- gerne, bliver det, livis det ikke er opløseligt, her for stedse og foraarsager ifølge sin Natur mer eller mindre Skade paa Lungens Væv og Slimhinder. Det er klart, at skarpt, spidst Støv, som f. Eks. Jernstøv, Stenstov og lignende, virker langt skadeligere end de stumpe ‘og rundagtige Støvdele, som f. Eks. Grafitstøv. I Beretningen fra den hygiejniske Udstilling i Berlin 1882—83 angives følgende Skadelighedsskala for Støv, idet der begyndes med de mindst skadelige. Det maa bemærkes, at der i denne Skala kun er taget Hensyn til det mekanisk virkende Støv, men ikke til det giftige, kemisk virkende, som f. Eka. Blyhvidt.