Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

33 Luft fra de forskellige Lokaler blæses herind, og Luften er næsten støvfri, naar den strømmer ud ved den anden Ende. Metoden bruges meget i For- bindelse med den under 6 angivne Metode: Anvendelse af Vand. 2. Forandring af Luftstrømmens Retning. Det er en Kendsgerning, at hvis man pludselig forandrer en Luftstrøms Retning, saa følger de i Luften svævende Støvdele ikke med samme Lethed som Luften denne Retningsforandring, men søger at sætte sig paa det Sted, hvor Retningsforandringen foregaar. Som Regel slaar een Retningsforandring ikke til, man maa have flere paa hinanden følgende. I det følgende skal beskrives nogle Foranstaltninger baserede lierpaa: I Piret Pauchet’s Garveri i Nantes formales der i Døgnet 15000 kg Garvebark. For at beskytte Arbejderne mod Støv og tillige opsamle dette, har man fulgt følgende Fremgangsmaade: De 3 Par Kværne, paa hvilke Barken males, er omgivne af tætsluttende Kapper af Jernblik. Fra hver Kappe fører et Sugerør til en fælles Kanal, i Enden af hvilken der er anbragt en Suger, som suger Støvet til sig og blæser det vandret ind i en lukket Beholder, Fig. 86. I Beholderens Laag findes et Rør, gennem hvilket Luften undviger, medens Størstedelen af Støvet ved at blæses mod Væggen b falder ned paa Bunden af Beholderen, hvorfra det tømmes ud fra Tid til anden. Som man ser, er det en yderst simpel Indretning, men der opnaas ikke nogen absolut Støvudskillelse. Dette naas derimod i de følgende to Foranstaltninger, som til Gengæld er langt mere komplicerede. Les Magasins du Louvre i Paris har udført følgende Foranstaltning, Fig. 37. for at undgaa Ulemperne ved Sløv ved Bankning af Tæpper. Bankningen foregaar i en Lægtetromle T paa 4 m Diameter og 2,5 m Længde. Den drejes langsomt rundt, saa Tæpperne hæves og falder ned igen paa Lægterne, mellem hvilke Støvet gaar ud. Tromlen er indesluttet i et Rum, forsynet med Glasdør, for at man kan se, naar Operationen er forbi. En kraftig Centrifugalventilator V blæser Luft ind i dette Rum, og Støvet føres gennem en Kanal til Rummet A. der er 15 m langt, 9 m bredt og 3 m højt; her aflejres det groveste og tungeste Støv. Resten følger med Luftstrømmen og aflejres efterhaanden i Støvkamrene C, der hver har en Gulvfiade af 22 m, og som indbyrdes staar i Forbindelse ved „les conduits å chicane“, B, hvis Tværsnit er o m; Loftet D, der er 65 m langt og 14 m bredt, er ved en vandret Skillevæg delt i to Rum, saa Luften tvinges til at gennemløbe denne Længde to Gange, før den gennem Trækskorstenen E slipper ud i det 1 ri. Her paa Loftet afsættes Resten af Støvet. Systemet, som Forfatteren har haft Lejlighed til at se i Virksomhed, virker udmærket, men dets Anven- delse kræver jo nogen Plads. Endolig skal døn Maade onitnles, paa hvilken Ingeniør Wasutn har udført 3