Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

40 Hulheden. Den støvfyldte Luft træder ind ved a, og Luften trænger, idet den suges bort gennem h, gennem alle Filterflader med Undtagelse af den underste, paa Figuren altsaa 5. Filterdugen i det underste Kammer er ikke udspændt, idet Fjedren støder paa Næsen w; naar Fjedren slipper Næsen, strammes Filteret pludselig igen; herved falder Støvet af og ned i Bunden af Kappen. Senere er Luther begyndt at anvende en Luftstrøm gaaende i modsat Retning ved Rensningen; men Maaden, hvorpaa dette er foretaget, er ikke Luthers Opfindelse, men kopieret efter Prinz’s Støvsamler, som vil blive omtalt senere. Seek i Dresden har konstrueret et Filter, fremstillet i Fig. 47. Det be- staar af en Dug uden Ende, som bevæges kontinuerligt over tre Ruller. Størstedelen af Vejen virker den som Filter undtagen fra a til b, hvor der foretages en Bankning, medens samtidig en Luftstrøm sendes fra Ventilatoren A gennem Dugen. Opfindelsen lider under den Vanskelighed, der er forbunden med at faa den endeløse Dug til at tætte mod den omgivende Kappes Sider. Prinz’s Støvsamler har i Løbet af forholdsvis kort Tid vundet megen Udbredelse og roses meget overalt. Apparatet, Fig. 48, bestaar af en Tromle, paa hvilken Filtertøjet er anbragt, saaledes at der opstaar en Del (i Virkeligheden 40) radiale Filterceller. Støvluften trænger gennem A ind i den Filteret omgivende Kappe K, og idet Bevægelsen foregaar som antydet i Figuren, afsættes Støvet paa Filterfladerne, medens Luften suges bort gennem den hule Aksel, eller rettere sagt det centrale Hulrum B. I dette er anbragt et faststaaende Rør C, der er nøjagtig afdrejet, saa det slutter mod Tromlens indre Længdestave D. Paa sin Underside er C forsynet med en Slidse, der svarer til en af Filtercellerne ; samtidig er det afrettet saaledes, at det i det hele afspærrer tre Filterceller fra den sugende Virkning. Tromlen drejes nu rundt i Ryk, saaledes at den hver Gang drejes saa meget, at den næste Filtercelle kommer i Forbindelse med Røret C. Dette staar enten i Forbin- delse med den fri Luft, eller der blæses Luft ind; i begge Tilfælde vil der altsaa i den Celle, der er i Forbindelse med C, foregaa en Luftbevægelse i modsat Retning; i de to Naboceller, der er fuldstændig lukkede ind mod B, foregaar ingen Luftbevægelse. Samtidig med denne Luftbevægelse i modsat Retning foretages der paa den inderste Celle en Bankning ved Apparatet E. Virk- ningen er selvfølgelig kräftigst, naar der blæses Luft ind gennem C. I dette Tilfælde foretages Sugningen af en paa selve Støvsamleren anbragt Centrifu- galventilator, som saa sender en Del af Blæsten ind gennem C. Den egner sig godt for Mel og andre lettere, blødere Stoffer; for tungere, skarpere fetøvsorter, som f. Eks. Cement, egner den sig mindre godt. Tromlen bliver, hvor der kræves en stor Filterflade, meget for stor og tung til en omdrejende særlig rykvis Bevægelse; den bliver under saadanne Forhold snart utæt. Nagel & Kaemp er gaaet ud fra denne sidste Anskuelse ved Konstruk-