Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

Forfatter: W. Konow

År: 1902

Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 144

UDK: TB Gl. 613.6 Kon

Prisbelønnet af den tekniske Forening.

Udgivet med Statsunderstøttelse

Med 102 Figurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
41 tionen af deres Støvsamler med Modvind. Den ligner den foregaaende deri, at den bestaar af stjerneformet ordnede Filterceller, og at af disse kun een ad Gangen gennemstrømmes af Modvinden, men Filtertromlens Akse er lodret, og 1 romlen stillestaaende, medens et i Sugekassens Laag ophængt ejendomme- ligt formet Rørstykke kan drejes, saa at det paa engang dækker over tre konsekutive Filterceller, og saa at der er Forbindelse mellem den midterste og den fri Luft. Endelig skal nævnes et ungarsk Filter, der er konstrueret efter fuld- stændig samme Princip som Prinz' s, kun er Filtercellerne ikke stjerneformet ordnede, men anbragte vinkelret paa Aksen, altsaa lodrette og med parallelle Sideflader. Der opnaas vel herved en noget større Overflade; f. Eks. med samme Tromlestørrelse, samme Cellebredde og samme Afstand mellem Cellerne faar man for en Tromle paa 1,50 m Diameter, 1 m Længde og 50 cm Diameter af det indre Hulrum ved Prinz's Filter ca. 40 m Filterflade og ved det ungarske 76Qm. Men mod dette Apparat gælder de samme Anker som mod Prinz's, at det hurtigt bliver utæt. 6. Anvendelse af Vand. Ved denne Metode beror Støvudskillelsen enten paa Fugtning eller Vadskning. Hvor det gælder om at rense den i Arbejdslokalerne indtrædende Luft, bør kun Fugtningen komme i Betragtning. Vadskningen, hvor Luften gennemtrænger et forholdsvis tykt Vandlag, er prøvet, og det giver ogsaa en ypperlig Støvudskillelse; men Luften bliver næsten mættet med Vanddamp. Om Vinteren kan det vel gaa, hvor Luften opvarmes, men om Sommeren gaar det ikke, Fugtighedsgraden bliver for stor. Fugtning af Luften bruges kun i Forbindelse med store Luftkamre. Som omtalt (Side 32) afsondres ikke alt Støv ved Anvendelse af store Luft- kamre, og man hjælper herpaa ved at anvende en Fugtning. Det er en Kendsgerning, at naar Luften i Kornmøller og Spinderier er tørrest, er Støvet tættest. Professor Fischer forklarer det paa følgende Maade: Jo fugtigere Luften er, des flere Vanddampe indeholder Lufthinden om Støvkornene; da nu det meste Støv har en stor Tiltrækningskraft til Vand, vil Lufthinden ved noget længere Ophold i fugtig Luft næsten udelukkende bestaa af Vand- damp, og nærmest Støvkornet vil der findes et Vandlag. Støder to saadanne Støvkorn sammen, er der en Mulighed for, at de klæber sammen til et Legeme og paa Grund heraf lettere udskilles. Det er selvfølgelig kun en Forklaring, intet Bevis. Enten nu dette er den rigtige Forklaring eller ej, vist er det, at Befugtning i Støvkamre letter Støvudskillelsen. Befugtningen bør ske i den Ende af Luftkamret, hvor Luften strømmer ind. Den kan enten ske ved at Luften passerer et Regntæppe eller stryger hen over befugtede Flader,