Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler
Forfatter: W. Konow
År: 1902
Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel
Sted: København
Sider: 144
UDK: TB Gl. 613.6 Kon
Prisbelønnet af den tekniske Forening.
Udgivet med Statsunderstøttelse
Med 102 Figurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
tionen af deres Støvsamler med Modvind. Den ligner den foregaaende deri,
at den bestaar af stjerneformet ordnede Filterceller, og at af disse kun een ad
Gangen gennemstrømmes af Modvinden, men Filtertromlens Akse er lodret,
og 1 romlen stillestaaende, medens et i Sugekassens Laag ophængt ejendomme-
ligt formet Rørstykke kan drejes, saa at det paa engang dækker over tre
konsekutive Filterceller, og saa at der er Forbindelse mellem den midterste
og den fri Luft.
Endelig skal nævnes et ungarsk Filter, der er konstrueret efter fuld-
stændig samme Princip som Prinz' s, kun er Filtercellerne ikke stjerneformet
ordnede, men anbragte vinkelret paa Aksen, altsaa lodrette og med parallelle
Sideflader. Der opnaas vel herved en noget større Overflade; f. Eks. med
samme Tromlestørrelse, samme Cellebredde og samme Afstand mellem Cellerne
faar man for en Tromle paa 1,50 m Diameter, 1 m Længde og 50 cm
Diameter af det indre Hulrum ved Prinz's Filter ca. 40 m Filterflade og
ved det ungarske 76Qm. Men mod dette Apparat gælder de samme Anker
som mod Prinz's, at det hurtigt bliver utæt.
6. Anvendelse af Vand.
Ved denne Metode beror Støvudskillelsen enten paa Fugtning eller
Vadskning. Hvor det gælder om at rense den i Arbejdslokalerne indtrædende
Luft, bør kun Fugtningen komme i Betragtning. Vadskningen, hvor Luften
gennemtrænger et forholdsvis tykt Vandlag, er prøvet, og det giver ogsaa
en ypperlig Støvudskillelse; men Luften bliver næsten mættet med Vanddamp.
Om Vinteren kan det vel gaa, hvor Luften opvarmes, men om Sommeren
gaar det ikke, Fugtighedsgraden bliver for stor.
Fugtning af Luften bruges kun i Forbindelse med store Luftkamre.
Som omtalt (Side 32) afsondres ikke alt Støv ved Anvendelse af store Luft-
kamre, og man hjælper herpaa ved at anvende en Fugtning. Det er en
Kendsgerning, at naar Luften i Kornmøller og Spinderier er tørrest, er Støvet
tættest. Professor Fischer forklarer det paa følgende Maade: Jo fugtigere
Luften er, des flere Vanddampe indeholder Lufthinden om Støvkornene; da
nu det meste Støv har en stor Tiltrækningskraft til Vand, vil Lufthinden
ved noget længere Ophold i fugtig Luft næsten udelukkende bestaa af Vand-
damp, og nærmest Støvkornet vil der findes et Vandlag. Støder to saadanne
Støvkorn sammen, er der en Mulighed for, at de klæber sammen til et Legeme
og paa Grund heraf lettere udskilles. Det er selvfølgelig kun en Forklaring,
intet Bevis. Enten nu dette er den rigtige Forklaring eller ej, vist er det,
at Befugtning i Støvkamre letter Støvudskillelsen. Befugtningen bør ske i
den Ende af Luftkamret, hvor Luften strømmer ind. Den kan enten ske ved
at Luften passerer et Regntæppe eller stryger hen over befugtede Flader,