Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

Forfatter: W. Konow

År: 1902

Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 144

UDK: TB Gl. 613.6 Kon

Prisbelønnet af den tekniske Forening.

Udgivet med Statsunderstøttelse

Med 102 Figurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
53 Det er antaget i mange Fabrikker, f. Eks. i Christophles Fabrikker i Paris, men adskillige Fabrikanter vil ikke antage Stivelse, da de paastaar, at Brugen deraf skader de støbte Varers Udseende. I den allerseneste Tid anvendes til Indpudring en Komposition, hvis Hovedbestanddel er Talk. Det er mulig i hygiejnisk Henseende bedre end Kul, navnlig bedre end Trækul, der under Mikroskopet viser sig som skarpe, meget spidse Partikler, som man a priori kan antage virker skadeligere paa Lungevævet end Støv, der ligesom Talk væsentligt bestaar af Stumper og vandagtige Smaadele. Hvilket Stof der end bruges til Indpudring, bør Arbejderne, da en Bortsugning af Støvet er umulig, bære Respirator eller i det mindste have bundet et Tørklæde for Næse og Mund. Indpudringen foretages i Reglen ved Hjælp af en Pose fyldt med Kulstøv eller ved en aaben Sigte. Det bedste er til dette Arbejde at bruge en Sigte dækket med et Laag; saaledes foregaar der i det mindste ikke nogen Støvudvikling opad imod Arbejderens Ansigt. Ved Af stavningen af de støbte Genstande, som ligeledes foregaar under rigelig Støvudvikling (nærmest Kulstøv), kan derimod anvendes kunstig Sugning; denne bør foretages nedad for at beskytte Arbejdernes Aaude- dræt. Ved store Genstande bør Sugekanalens Aabninger anbringes i Gulv- højde; ved mindre Genstande kan det være praktisk at anvende ventilerede Aibejdsborde af lignende Konstruktion, som anvendes i Porcelænsfabrikationen og ved Sortering af Klude. I den Sutzerske Maskinfabrik og Jernstøberi ei- der indrettet en fuldstændig Støvbortsugning ved Afpudsning af Støbegodset. Støvet suges boit ikke alsn© fra de med Riste dækkede Pudseborde, der forneden er i Forbindelse med en Suger, men ogsaa fra det Pudserum, hvor der overvejende pudses store Stykker. Her er under Gulvet anlagt murede Kanaler, der med smaa Mellemrum ved Aabninger dækkede med Kiste staar i 101 bindels© med Lokalet, og ved en kraftig Suger suges det ved Pudsningen opstaaede Støv nedad og for en stor Del bort gennem Kanalen. Alfred Gutmann, Ottensen, Hamborg, har konstrueret en Sandstraaleblæser, i ig. 62, der anvendes til Pudsning af smaa Genstande. Støbegodsstykkei’iie lægges paa Bordet t, der langsomt drejer sig rundt, og over hvilket Sand- straaleblæseren d er anbragt. Luften tilføres denne ved Ventilatoren e. Smalle Gummistrimler o o tillader Smaastykkerne at passere. Sugeren h staar ved Køi > i Forbindølsø mod Rumniot ovor Boi’det og forhindrør lisrvød Støvudtræden i Lokalet. Den fra Sugeren h bortstrømmende Luft maa blæses ind i et Støvkammer eller Støvfilter, da den er stærkt støvfyldt. Hvis en Sugning ikke kan indrettes ved Pudsningen, f. Eks. af Mangel paa motorisk Kraft, bør denne Proces helst foretages i aabne Skure, i alle Tilfælde med Respirator eller Tørklæde for Næse og Mund. Usunde Luftarter opstaar ved Metalstøbning ved: