Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler
Forfatter: W. Konow
År: 1902
Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel
Sted: København
Sider: 144
UDK: TB Gl. 613.6 Kon
Prisbelønnet af den tekniske Forening.
Udgivet med Statsunderstøttelse
Med 102 Figurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
Belysningen. I Sættersalene er det navnlig det blyholdige Støv, der maa
drages til Felts imod; desværre har blyfri eller lidet blyholdige Skriftmetaller
ikke vist sig praktiske, saa man er nødt til at gøre Regning med blyholdigt
Støv. Manipulationen med Typer i Sættersalene giver Anledning til metal-
holdig Støvdannelse, og det er Typekasserne, der er Arnestedet for denne
Støvdannelse. Ofte ser man, at der er et tykt Lag stærkt blyholdigt Støv
paa Bunden af dem. Naar man nu betænker, at Sætterne i hele Arbejds-
tiden befinder sig med Mund og Næse i Nærheden af Kasserne, saa nytter nok
saa store Luftrum og nok saa stor Renlighed intet, saa længe Kasserne ikke
renses. Kasserne bør jævnlig renses ud af en Arbejder, der er forsynet med
Respirator, eller ogsaa maa Kasserne indrettes paa en saadan Maade, at
Støvophvirvlingen undgaas. Gewerberath Theobald har foreslaaet at anvende
Kasser med gennemhullet Bund, anbragte, paa et ventileret Arbejdsbord.
I Tyskland gælder siden 1897 et Regulativ for Bogtrykkerierne, hvoraf frem-
hæves : Luftrummet skal være 15 kubm pr. Individ, hvis Lokalet er 2,6
ni højt; er Lokalet 3 m højt, behøver Luftrummet kun at være 12 kubm.
Rummene skal renses og luftes mindst en Gang om Dagen, og medens der
arbejdes, skal der være kraftig Ventilation. Typekasserne skal renses ud
mindst to Gange om Aaret med en Puster, og Arbejdet maa ikke foretages
af unge Personer. Grunden til dette Regulativ er det høje Procentantal
lungesvindsottige Arbejdere i disse Industrier; man maa her huske paa, at
saavel Sætter- som Litografhaandværket gælder for let, saa det ofte søges af
i Foi’vejen svagelige Folk.
I Litograf værkstederne maa der ligeledes sørges for stort Luftrum og
rigelig Luftfornyelse. Afslibningen af de litografiske Sten sker ganske vist
vaadt, men Slibeslammen sprøjtes tidt omkring og giver, naar den tørrer,
Anledning til Støvdannelse, hvilket kun kan forebygges ved stor Ren-
lighed.
Korningen eller Rugøringen af Zinkpladerne i Kromolitografien, som før
gjordes for Haanden, var forbundet med rigelig Støvudvikling i Arbejdsrummet,
saa man enten burde anvende Respirator eller have en Støvbortsugning. Nu
gøres dette Arbejde med Sandstraaleblæser, dér er fuldstændig indelukket, og
Støvet suges bort med en Suger.
Bronzeringen bestaar i, at Bladet, efter at Pressen har anbragt det nød-
vendige Klæbemiddel, bliver pudret med Bronzepulver. Naar Arbejdersken
har pudret ved Hjælp af en Børste, blæses Pulveret bort. Man har anvendt'
følgende Apparat, livoi’ved Støvindaandingen undgaas: En firkantet Kasse,
1,65 m lang, 0,45 ni bred og 0,30 ni høj, hvis Laag af Glas befindet’ sig
1 m over Gulvet, saa de langs Siden siddende Arbejdersker gennem Glasset
kan se Kassens Indre, er forsynet med en lille Spalte til Indføring af Papiret.
Den Side af Kassen, ved hvilken Arbejderskerne sidder, er af Tøj, der ikke