Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

Forfatter: W. Konow

År: 1902

Forlag: Vilhelm Priors Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 144

UDK: TB Gl. 613.6 Kon

Prisbelønnet af den tekniske Forening.

Udgivet med Statsunderstøttelse

Med 102 Figurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
68 Belysningen. I Sættersalene er det navnlig det blyholdige Støv, der maa drages til Felts imod; desværre har blyfri eller lidet blyholdige Skriftmetaller ikke vist sig praktiske, saa man er nødt til at gøre Regning med blyholdigt Støv. Manipulationen med Typer i Sættersalene giver Anledning til metal- holdig Støvdannelse, og det er Typekasserne, der er Arnestedet for denne Støvdannelse. Ofte ser man, at der er et tykt Lag stærkt blyholdigt Støv paa Bunden af dem. Naar man nu betænker, at Sætterne i hele Arbejds- tiden befinder sig med Mund og Næse i Nærheden af Kasserne, saa nytter nok saa store Luftrum og nok saa stor Renlighed intet, saa længe Kasserne ikke renses. Kasserne bør jævnlig renses ud af en Arbejder, der er forsynet med Respirator, eller ogsaa maa Kasserne indrettes paa en saadan Maade, at Støvophvirvlingen undgaas. Gewerberath Theobald har foreslaaet at anvende Kasser med gennemhullet Bund, anbragte, paa et ventileret Arbejdsbord. I Tyskland gælder siden 1897 et Regulativ for Bogtrykkerierne, hvoraf frem- hæves : Luftrummet skal være 15 kubm pr. Individ, hvis Lokalet er 2,6 ni højt; er Lokalet 3 m højt, behøver Luftrummet kun at være 12 kubm. Rummene skal renses og luftes mindst en Gang om Dagen, og medens der arbejdes, skal der være kraftig Ventilation. Typekasserne skal renses ud mindst to Gange om Aaret med en Puster, og Arbejdet maa ikke foretages af unge Personer. Grunden til dette Regulativ er det høje Procentantal lungesvindsottige Arbejdere i disse Industrier; man maa her huske paa, at saavel Sætter- som Litografhaandværket gælder for let, saa det ofte søges af i Foi’vejen svagelige Folk. I Litograf værkstederne maa der ligeledes sørges for stort Luftrum og rigelig Luftfornyelse. Afslibningen af de litografiske Sten sker ganske vist vaadt, men Slibeslammen sprøjtes tidt omkring og giver, naar den tørrer, Anledning til Støvdannelse, hvilket kun kan forebygges ved stor Ren- lighed. Korningen eller Rugøringen af Zinkpladerne i Kromolitografien, som før gjordes for Haanden, var forbundet med rigelig Støvudvikling i Arbejdsrummet, saa man enten burde anvende Respirator eller have en Støvbortsugning. Nu gøres dette Arbejde med Sandstraaleblæser, dér er fuldstændig indelukket, og Støvet suges bort med en Suger. Bronzeringen bestaar i, at Bladet, efter at Pressen har anbragt det nød- vendige Klæbemiddel, bliver pudret med Bronzepulver. Naar Arbejdersken har pudret ved Hjælp af en Børste, blæses Pulveret bort. Man har anvendt' følgende Apparat, livoi’ved Støvindaandingen undgaas: En firkantet Kasse, 1,65 m lang, 0,45 ni bred og 0,30 ni høj, hvis Laag af Glas befindet’ sig 1 m over Gulvet, saa de langs Siden siddende Arbejdersker gennem Glasset kan se Kassens Indre, er forsynet med en lille Spalte til Indføring af Papiret. Den Side af Kassen, ved hvilken Arbejderskerne sidder, er af Tøj, der ikke