Fjernelse af Støv og usund Luft fra fabriks-, værksteds-, og Arbejdslokaler

71 3—6000 kg med 2—3 H.K.; Nr. 2: 6 — 10000 kg med 3-4 H.K. og Nr. 3: 10 — 15000 kg med 4—5 H.K. Saafremt Kludene ikke tærskes før Sorteringen og den Rensning, der bestaar i at borttage Knapper, Hægter o. s. v., bør dette Arbejde ske paa ventilerede Arbejdsborde. Laaget paa Arbejdsbordet er her dannet af et temmelig aabent Metalnet, og det Indre af Arbejdsbordet staar i Forbindelse med en kraftig Suger. I Kunstuldfabrikker underkastes Kludene herefter en Karbonisering, idet de behandles med Svovlsyre eller Saltsyre for at ødelægge alle de ikke uldne Stoffer. Tidligere karboniseredes Kludene i roterende Tromler med Jern- bhkkapper, hvori Kludene blev karboniserede ved Saltsyredampe under sam- tidig Opvarmning til 120° C. Støvet og de forbrændte fremmede Bestanddele forblev i Kludene og generede ved Udtagningen og den videre Behandling. Nu anvendes meget et af Gebrüder Schüll i Düren patenteret Apparat, Fig. 79. Tromlen er her anbragt i et lukket Rum. Tromlekappen er af Traadfletning, saa at Støvet straks falder igennem Kappen ned i Støvgruben g under Tromlen. Saltsyredampene indføres gennem a og bortsuges gennem b. Op- varmningen bevirkes ved glatte Jernkanaler, der er anbragte i Sidevæggen. Kludene forlader Tromlen aldeles støvfri. Det ved Tærskningen, Sorteringen og Karboniseringen opsamlede Støv har Værdi som Gødning. Tidligere anvendtes, naar Kludene skulde skæres itu, som til Papir- fabrikationen, Skæremaskiner med roterende Knive. Nu bruges Donkin’s Sy- stem, hvor Legemet, der bæ,rer Knivene, har en op- og nedadgaaende Be- vægelse. Knivene findes paa Legemets Underside. Naar Legemet gaar op, skydes en vis Mængde Klude ind under Knivene, der ved den nedadgaaende Bevægelse trykkes gennem Kludene og ituskærer disse uden at give Anled- ning til Støvdannelse. 5. Tekstilindustri. Ved Undersøgelse af de hygiejniske Forhold i Tekstilindustrien kan man enten følge en Inddeling, baseret paa Raamaterialierne: Bomuld. Hør, Hamp, Uld o. s. v., eller undersøge de forskellige Arbejdsprocesser for alle Raamaterialierne under et. Her vælges det sidste, da flere af Processerne er ens, og der herved undgaas en Del Gentagelser. a. Af Arbejdsprocesserne kommer vi først til Trævlsubstansernes For- beredelse, der igen deler sig i to Grupper: b. Processer, der tjener til at fjerne fremmede Bestanddele, og c. Processer, ved hvilke Taverne skilles, lægges saa vidt muligt paral- lelle og gøres lige lange. d. De første Operationer, som foretages med Ulden i Fabrikken, nem-