Vejledning Til Brug Ved Øvelserne I Organisk Analyse

52 blandes i alle Forhold, og hvis man til en Blanding af Æter og Vand sætter en passende Mængde Vinaand, faar man en Blanding, der ikke deler sig i forskellige Lag ved Henstand; hvis der til en saadan Blanding sættes en større Mængde Vand, vil Vædsken dele sig i 2 Lag, hvoraf det øverste Lag hoved- sagelig bestaar af Æter. Æter paavirkes kun af ganske faa kemiske Reagenser (f. Ex. Klor og kone. Svovlsyre) og lader sig ikke paavise ved simple kemiske Reaktioner, men kendes i Analysen med til- strækkelig Sikkerhed paa Lugten og det lave Kogepunkt. Æter er et godt Opløsningsmiddel for liere organiske Stoller, f. Ex. Fedtstoffer, Fedtsyrer, Harpixer, Salicylsyre. Forsøg 1. a) 2 cm3 Æter rystes med 2 cm’ Vand: Vædsken deler sig ved Henstand i 2 Lag. b) Blanding a rystes med 2 cm’ Vinaand: Vædsken deler sig ikke i 2 Lag. c) Blanding b rystes med 2 Rumfang Vand: Vædsken deler sig atter i 2 Lag. Ætylalkohol, CJI.OH. Ætylalkohol er en farveløs Vædske af karakteristisk Lugt. Kogepunkt 78°. Vf. 0,79. 100 pCt. holdig Ætylalkohol kan fremstilles, men den er stærkt vandsugende og kan derfor van- skelig opbevares uforandret. Blandinger af Ætylalkohol og Vand i vexlende Forhold har man givet forskellige Navne: En Ætylalkohol paa 99 Rmfgs. pCt. kaldes Absolut Alkohol [Alkohol absolutus]. En Ætylalkohol paa 95—96 Rmfgs. pCt. kaldes Stærk Vinaand [Spiritus alkoholisatus]. En Ætylalkohol paa 90—91 Rmfgs. pCt. kaldes Vinaand [Spi- ritus koncentratus]. En Ætylalkohol paa 68—70 Rmfgs. pCt. kaldes For tyndet Vin- aand [Spiritus dilutusj.