Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa
Forfatter: Kr. Thomsen, S.A. Faber
År: 1910
Forlag: J.H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri
Sted: København
Sider: 72
UDK: 621.209 Fab
DOI: 10.48563/dtu-0000143
Udarbejdet til Kommissionen Angaaende Gudenaa
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
Den til Gennemsnitsvandføringen svarende aarlige Middelvand- Den aarligé
mængde andrager for de sidste 32 Aar ca. 600 000 000 m3 pr. Aar. Da Middelvand-
cler kan regnes med et Gennemsnitsfald paa ca. 8 ni, svarer denne Vand- mæn9åe.
mængde til ca. 13 500 000 E.HK. Timer eller ca. 9 000 000 KW. Timer
pr. A.ar.
Den projekterede Kanal har en Bundbredde af 15 m, Skraanings- Kanalen,
anlæg 1,5:1, og et Fald paa Bunden af 1:10 000. Idet Vanddybden ved
Indløbet fra Bassin I er 2,2 m, bliver den største Vandføring, Kanalen
kan præstere, ca. 24 m3/sec. Ved denne Dimensionering opnaas de gun-
stigste Udnyttelsesforhold.
Ved Kanalindløbet bygges en Lukkesluse. Kanalprofilet indesluttes
af Dæmninger mecl Kronen ca. 1 m over Vandspejlet og med en Krone-
bredde, der normalt er 2,5 m; hele det indvendige vædede Profil beklædes
med et 0,3 m tykt Lag Ler. Landevejen fra Ans til Bjerringbro saavel
som de forskellige Markveje føres over Kanalen paa Hennebiquebroer mecl
en fri Gennemsejlingsaabning ved Højvande af 2,5 m. Ved Hjælp af en
omtrent midt paa Kanalstrækningen projekteret Grundsluse kan Kanalen
i paakommende Tilfælde fuldstændig tømmes for Vand. Tilløbene fra
Oplandet føres i Monierrørledninger under Kanalen. Kanalens Længde
er 8,2 km,
Overslaget for samtlige Arbejder ved Kanalanlæget, heri indbefattet Overslag for
Reguleringsarbejderne ved Silkeborg Langsø og Uddybning af Gudenaaen Kanalan-
nedenfor Kraftstationen, lyder paa 900 000 Kr. læget.
Størrelsen af den Kraftstation, som det vil være formaalstj enligt Muligheder
at opføre til Udnyttelse af de gennem det ovenfor beskrevne Kanalanlæg tor Vand-
tilførte Vandmasser, afhænger af den Anvendelse, som man vil gøre af kraftens
den udviklede Kraft. Der foreligger hovedsagelig tre forskellige Mulig- Anveildelse>
heder for en økonomisk fordelagtig Udnyttelse, og om alle tre Muligheder
gælder det, at det af Hensyn til Fordelingen af Kraften til Forbrugs-
stederne vil være fordelagtigst først at omsætte Vandkraften til elekrisk
Energi og derefter fordele den i denne Form gennem elektriske Ledninger:
1) Udnyttelse paa Stedet til Fabrikker i umiddelbar Nærhed af Kraft-
stationen.
2) Fordeling af den elektriske Energi ved Hjælp af Højspændingsledninger
saavel til clet omliggende Land og Købstæderne Viborg, Silkeborg og
Randers som til Aarhus med Omegn.
3) Overføring af al Energien gennem Højspændingsledninger til Aarhus
og Omegn.
En Udnyttelse af al Kraften paa Stedet kan eventuelt opnaas ved Udnyttelse
Anlæg af en eller flere elektrokemisk© Fabrikker, og disses Drift vil da Paa Stedet,
sandsynligvis kunne indrettes som uafbrudt Døgndrift mecl Kraftaftagning,
der retter sig efter den til enhver Tid disponible Vandmængde gennem
alle Aarets Timer. I saa Tilfælde vil Kraftstationens Størrelse kunne
indskrænkes til at svare til Kanalens Maksimalvandføring, og clet vil da
være passende at opstille 3 Turbiner å 900 E.HK. med dertil koblede
elektriske Generatorer med en Ydeevne paa 600 KW. hver; det ene af
de tre Aggregater vil da som Regel være i Reserve.
For en Kraftstation af denne Størrelse er der opstillet et approk-
simativt Overslag, som lyder paa 47 5 000 Kr., saa at clet samlede Kanal-
og Kraftanlæg i saa Fald vilde komme paa l 375 000 Kr. Endvidere er
9