Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa

68 saadanne Købstæder er der paa de i det foreliggende Projekt indbefattede Foisyningslinier kun Silkeborg, medens, paa de fra Aarhus udgaaende Linier særlig Skanderborg kan tænkes forsynet paa denne Maade. 3) Købstæder, som allerede liar Elektricitetsværker efter Jævn- strømssystemet, idet eventuelle fremtidige Udvidelser af disse Værker foretages derigennem, at der opstilles roterende Omformere, ved Hjælp af hvilke den fra Gudenaacentralen købte Vekselstrøm omformes til Jævn- strøm. Under denne Afdeling falder særlig Viborg og Randers. 4) Fabrikker, Teglværker og andre lignende større Kraftfor- brugere saavel i Købstæderne som paa Landet, som ikke kan forsynes fra de under 1), 2) og 3) omhandlede Lavspændingsnet, men for hvis For- syning, der maa etableres særlige Transformatorstationer. 5) En Fællescentral for Aarhus og Opland, som forudsættes at købe Elektricitet af Gudenaacentralen og fordele den dels til Drift af Omfoimeie i Aarhus Elektricitetsværk, dels til Landsbyer, Stationsbyer, Købstæder og større Kraftforbrugere i Aarhus Omegn, idet Fællescentralen opkræver Betalingen enten direkte hos Forbrugerne eller paa samme Maade som i Gudenaacentralens Opland hos Kommunerne eller Andels- selskaber. De store Kraftforbrugere i Aarhus forudsættes forsynede direkte fra Gudenaacentralen. Anlæget af en særlig Kraftstation ved Aarhus kan paa denne Maade udskydes noget, indtil Forbruget overstiger, hvad Gudenaacentralen kan levei e, og naar dette Tidspunkt er naaet, tænkes Kraf(aftagningen fra Gudenaacentralen kombineret med en Produktion i en egen Kraft- station af tilsvarende mindre Størrelse. Da hele Foretagendets Rentabilitet i høj Grad vil være afhængig af Forbrugets Størrelse, er der foretaget en nærmere Undersøgelse af, hvor stoie JLlektricitetsmængder de ovenfor nævnte Forbrugere kan forud- sættes at faa Brug for i Løbet af ca. 5—10 Aar efter Driftens Aabning. Særlig Vægt er der lagt paa at undersøge Muligheden for Tilslutning af Fabrikker og andre større Kraftforbrugere, idet det for at opnaa en Ud- nyttelse af de disponible Energimængder vil være nødvendigt, i langt højere Grad end det hidtil her i Landet har været Tilfældet, at inddrage Oplandets Industri under Elektricitetsforsyningen, ligesom der paa den anden Side ved Etableringen af et Vandkraftanlæg som det her omhand- lede aabnes Alulighed for at skaffe den stedlige Industri elektrisk Driv- kraft til Piiser, der ligger langt under, hvad andre Elektricitetsværker kan byde. Tariffer. _ Forbrugets Størrelse vil selvfølgelig i liøj Grad afhænge af de Tariffei, eftei hvilke Salgst af Elektricitetsn finder Stød. I Overens- stemmelse med de andetsteds indhøstede Erfaringer er der nu for hver af de ovennævnte Arter af Forbrugere opstillet særlige Tariffer, som erlagt saaledes, at der bydes Forbrugerne økonomisk Fordel ved at tage deres Elektricitetsforsyning fra Gudenaacentralen fremfor selv at producere deres Elektricitet eller benytte mekanisk Drivkraft. For Fabrikkernes Vedkom- mende kommer da hertil yderligere de ved Indførelsen af den elektriske Drift opnaaede indirekte Fordele. Ved en Række indgaaende Beregninger er det nærmere paavist, hvilke Besparelser der kan opnaas for do forskellige Arter af Forbrugere, og Resultaterne er grafisk fremstillede paa Fig 13—21.