Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa

39 ligheden helst skulde kunne forudse Forbruget om 10—20 Aar. Det siger sig selv, at dette er umuligt paa et Omraade, hvor Udviklingen tager en stedse stigende Fart. Imidlertid lader der sig paa Basis af de hidtil indvundne Erfa- ringer og Statistik fra andre Værker opstille Forbrugstal, som har en vis Sandsynlighed for sig, og Forudsætningen for de Tal, som er lagt til Grund for de i det følgende Afsnit indeholdte Rentabilitetsberegninger, er da den, at det tilsvarende Forbrug i gunstigt Tilfælde vil kunne opnaas ca. 5 Aar efter Driftens Aabning, i ugunstigt Tilfælde ca. 10 Aar efter dette Tidspunkt. Foruden af den almindelige Udvikling vil Forbruget paavirkes meget væsentligt af Tarifferne for Salget af Elektricitet, saavel som af den Dygtighed, hvormed Værket ledes, navnlig i Retning af at tilpasse disse Tariffer og øvrige Vilkaar for Salget af Elektricitet efter de forskellige større Forbrugeres særlige Forhold. Da de Tariffer, paa hvilke Rentabilitetsberegningerne er baseret, paa alle Punkter er lave, bør der til Gengæld regnes med et forholdsvis rigeligt Forbrug. Ved Ansættelsen af Forbruget for de under 1, 2 og 3 nævnte Forbrugssta- Forbrugsarter kan man til en vis Grad støtte sig til Statistik fra eksi- tistik, sterende Værker. Hyppig baseres saaclan Statistik paa Antallet af cle installerede Lamper og af cle installerede Motorers Hestekræfter pr. Ind- bygger, idet der samtidig angives en aarlig Benyttelsestid pr. Lampe og pr. HK. De hertil svarende statistiske Opgivelser varierer stærkt efter Forbrugernes Art, og for at benytte saadanne Tal maa der derfor i hvert enkelt Tilfælde tages nøje Hensyn hertil. Det viser sig imidlertid, at jo rigeligere der installeres, altsaa jo flere Lamper pr. Indbygger, der findes, desto lavere er som Regel ogsaa Benyttelsestiden, og man opnaar derfor noget mere almengyldige statistiske Tal ved direkte at udregne det aarlige Forbrug af Elektricitet pr. Indbygger dels til Belysning, dels til Kraft. En saadan Opgørelse er fornylig foretaget af Generalsekretæren for „Verband deutscher Elektrotechniker“ for samtlige Elektricitetsværker i Tyskland, om hvilke han har kunnet faa Oplysninger. Resultatet fore- ligger i nedenstaaende Tabel, i hvilken Byerne er samlede i Grupper efter Indbyggerantal, hvorefter der for hver Gruppe er udregnet Middeltallet for cle i Aaret 1907 pr. Indbygger afgivne KW.T. til Lys, Kraft og Banedrift. Byernes Ind- byggerantal. G-ennemsn. Ind- byggerantal. Afgivne KW.T. pr. Indbygger. Lys. Kraft. Bane. Ialt. 1 000— 5 000 3 258 20,8 16,0 » 36,8 5 001— 10 000 6 725 16,9 11,0 » 27,9 10 001— 20 000 14 531 12,9 8,9 » 21,8 20 001— 50 000 32 543 7,0 5,9 3,9 16,8 50 001—100 000 67 050 5,7 6,0 6,3 18,0 over 100 000 233 055 9,1 8,3 9,8 27,2 Man maa imidlertid være varsom med Benyttelsen af de i denne label gengivne Tal ved Projektering af ny Elektricitetsværker. For det første omhandler Tabellen tyske Elektricitetsværker, og Forholdene der er ikke i alle Henseender de samme som i Danmark, navnlig naar der er Tale om en Statistik, som omfatter samtlige tyske Værker og derfor