Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa

Forfatter: Kr. Thomsen, S.A. Faber

År: 1910

Forlag: J.H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Sider: 72

UDK: 621.209 Fab

DOI: 10.48563/dtu-0000143

Udarbejdet til Kommissionen Angaaende Gudenaa

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
60 Drift. Sættes nemlig Vandingstiden som foran nævnt til 60 Døgn, vil 1 m3 Vand pr. Sek. i dette Tidsrum for Kraftstationen have en Værdi af ca. 2 500 Kr. p. a., hvilket jo er betydelig mere end det Bidrag, Vandings- arealet er ansat til at yde til Anlæget (20 000 Kr. engang for alle). Sejladsen. Ved Kanalens Anlæg vil Sejladsen paa Gudenaa ikke længere kunne foregaa paa samme Maacle som nu; den fremtidige Sejlads maa antage en ganske anden Karakter, og det kan paa Forhaand betragtes som udelukket, at det skulde være formaalstjenligt at opretholde den gennemgaaende Sej- lads fra Randers opad Gudenaa til Silkeborg, idet en saadan Forbindelse vilde nødvendiggøre Anlæget af en kostbar Skibsfartssluse ved Kraftsta- tionen, et Anlæg som den hensygnende Sejlads slet ikke vil kunne motivere. Paa Gudenaaen nedenfor Kraftstationen vil Sejladsen kunne fore- gaa som hidtil, ja endog noget lettere paa det Stykke, der ligger ovenfor Bjerringbro, idet den Uddybning af Gudenaa, som her er projekteret, vil mindske Faldet ret betydeligt. Ovenfor Kraftstationen bliver der paa selve Kanalen og gennem de to Bassiner adskillig bedre Betingelser for Sejlads end hidtil paa Grund af Vandspejlets ringe Fald og clen deraf følgende ringe Strømhastighed i Kanalen. En Pramfart i Forbindelse med Jern- banetrafikken vil her særdeles vel kunne tænkes, idet Bassin II gaar saa tæt opad Jernbanen ved Tange Station, at der, som vist paa Pl. XI., kan indrettes Kajplads, saa at Varetransporten kan foregaa direkte fra Jern- banevognene til Prammene. En saadan Transport af saavel Personer som Varer til og fra Kanalens Opland skulde synes at have Betingelser for at trives. De Sikringsarbejder for Kanalens Skraaninger, som en livlig Sejlads muligen vil nødvendiggøre, forudsættes de Sejladsinteresserede at maatte bekoste. Af ellem Kongens Bro og Silkeborg Langsø vil Betingelserne for Sejlads blive uforandrede, men skal der være Tale om en gennemgaaende Sejlads fra Tange til Silkeborg, maa der ved Reguleringsslusen (se Pl. I, Situationsplan 1) opføres en Skibsfartssluse, hvis Indretning ses paa PI. Pl. XXII. XXII og som nærmere er beskrevet i Bilag y. Bilag y‘ Slusen er projekteret bygget som en Kammersluse med en Længde af 40 m og en Bredde af 6 m i Hovedernes Ind- og Udsejlingsaabninger. Kammerets Bund og Sider beklædes med Stenglacis, og kun selve Ho- vederne støbes i Beton; Portene (Stemmeporte) tildannes af Egetræ. Kammerslusen vil, som Overslaget viser, koste ca. 41000 Kr.; imidlertid vil det, saafremt Kammerslusen skal bygges, ikke være nød- vendigt at bygge Reguleringsslusen, med mere end 12 m fri Aabning. En saadan Reguleringssluse vil koste ca. 8 000 Kr. mindre end den paa PI. II og III projekterede, og det Beløb, hvormed Kammerslusen i Virkelig- heden forøger Anlægsoverslaget, er derfor kun 33 000 Kr. Selv denne Sum er dog sandsynligvis for meget at ofre paa den Sejlads, der kan tænkes at finde Sted over Reguleringsslusens Plads. Fiskeriet. Idet Kanalen paa forskellige Tider af Aaret helt vil optage Guden- aaens Vandmasser ved Kanalens Indløb, vil der paa den Strækning af Aaen, der ligger mellem Kanalindløbet og Tangeaa’s Udløb, kun blive det Vand tilbage, der strømmer til Aaen fra dens direkte Opland paa denne Strækning. Paa Aaens Østside vil der ingen Ændring ske i de nuværende Forhold; fra det vestlige Opland vil der efter Kanalens