Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901

Forfatter: Cordt Trap

År: 1905

Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier

Sted: København

Sider: 63

UDK: 312(489) Tra

DOI: 10.48563/dtu-0000213

Efter Folketællingsmaterialet 1901

UDGIVET VED KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSES

FORANSTALTNING

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
14 og i begge Kolonner indtager de immaterielle Erhverv og Ar- bejderstanden de to Yderstillinger, de første med det laveste og Arbejderne med det højeste Børnetal. Med det gennemsnitlige Børnetal 2.34 indenfor de immaterielle Erhverv som fast Ud- gangspunkt, svinger Gennemsnittet for Arbejderstandens Ved- kommende efter de forskellige Beregningsmaader mellem 3.32 og 3.68. Dette sidste Tal er det, der fjerner sig stærkest fra det summariske Gennemsnit 3.48. Af Interesse vil det være at lære de Forskydninger at kende, der er foregaaede med Hensyn til Børneavlens Størrelse indenfor de forskellige sociale Lag mellem Rubin og Westergaards og vor Undersøgelse, svarende til Aarrækkerne før 1880 og før 1901. Herved maa det erindres, at de to fornævnte Forfatteres Under- søgelse omfattede hele Befolkningen, ordnet i 5 samhørende sociale Grupper, medens vi derimod har udvalgt typiske Re- præsentanter for de forskellige Samfundslag. Naturligt er det at begynde Undersøgelsen med to Samfundsklasser, hvor Materialet ved de to Undersøgelser er væsenlig ensartet, nemlig Arbejderne og Fast ansatte i underordnede Poster. For de førstnævntes Vedkommende omfatter vor Undersøgelse ganske vist kun Grupper af Arbejdere, men disse er valgte saaledes mellem forskellige Fag og mellem Arbejdsmænd og faglærte Arbejdere, at de maa antages at danne en god Repræsentation for Arbejderstanden i det hele, og de Erhvervsklasser, der findes i Rubin og Wester- gaards Gruppe IV, falder dels sammen med, dels omfatter de Lag, der socialt set maa antages ligestillede med »Fast ansatte i underordnede Poster«. Sammenligner man nu først for de to nævnte Samfundsgrupper det samlede Antal fødte Børn pr. Ægte- skab, bliver dette for Arbejderne 3.01 i 1880 mod 3.48 i 1901, for de Fast ansatte 2.87 mod 2.94. For begge Grupper, men navnlig for Arbejderne, er der altsaa et større Antal Børn i 1901 end i 1880; men herved kan man ikke blive staaende, da de forskellige tidligere belyste Momenter, navnlig Ægteskabernes Varighed, har en meget betydelig Indflydelse paa det gennem- snitlige Børnetal. I omstaaende Tabel g har man derfor sammen- stillet de gennemsnitlige Børnetal fra de to Folketællinger inden-