Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901
Forfatter: Cordt Trap
År: 1905
Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier
Sted: København
Sider: 63
UDK: 312(489) Tra
DOI: 10.48563/dtu-0000213
Efter Folketællingsmaterialet 1901
UDGIVET VED KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSES
FORANSTALTNING
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
og i begge Kolonner indtager de immaterielle Erhverv og Ar-
bejderstanden de to Yderstillinger, de første med det laveste og
Arbejderne med det højeste Børnetal. Med det gennemsnitlige
Børnetal 2.34 indenfor de immaterielle Erhverv som fast Ud-
gangspunkt, svinger Gennemsnittet for Arbejderstandens Ved-
kommende efter de forskellige Beregningsmaader mellem 3.32
og 3.68. Dette sidste Tal er det, der fjerner sig stærkest fra
det summariske Gennemsnit 3.48.
Af Interesse vil det være at lære de Forskydninger at kende,
der er foregaaede med Hensyn til Børneavlens Størrelse indenfor
de forskellige sociale Lag mellem Rubin og Westergaards og
vor Undersøgelse, svarende til Aarrækkerne før 1880 og før 1901.
Herved maa det erindres, at de to fornævnte Forfatteres Under-
søgelse omfattede hele Befolkningen, ordnet i 5 samhørende
sociale Grupper, medens vi derimod har udvalgt typiske Re-
præsentanter for de forskellige Samfundslag. Naturligt er det at
begynde Undersøgelsen med to Samfundsklasser, hvor Materialet
ved de to Undersøgelser er væsenlig ensartet, nemlig Arbejderne
og Fast ansatte i underordnede Poster. For de førstnævntes
Vedkommende omfatter vor Undersøgelse ganske vist kun Grupper
af Arbejdere, men disse er valgte saaledes mellem forskellige
Fag og mellem Arbejdsmænd og faglærte Arbejdere, at de maa
antages at danne en god Repræsentation for Arbejderstanden i
det hele, og de Erhvervsklasser, der findes i Rubin og Wester-
gaards Gruppe IV, falder dels sammen med, dels omfatter de
Lag, der socialt set maa antages ligestillede med »Fast ansatte
i underordnede Poster«. Sammenligner man nu først for de to
nævnte Samfundsgrupper det samlede Antal fødte Børn pr. Ægte-
skab, bliver dette for Arbejderne 3.01 i 1880 mod 3.48 i 1901,
for de Fast ansatte 2.87 mod 2.94. For begge Grupper, men
navnlig for Arbejderne, er der altsaa et større Antal Børn i 1901
end i 1880; men herved kan man ikke blive staaende, da de
forskellige tidligere belyste Momenter, navnlig Ægteskabernes
Varighed, har en meget betydelig Indflydelse paa det gennem-
snitlige Børnetal. I omstaaende Tabel g har man derfor sammen-
stillet de gennemsnitlige Børnetal fra de to Folketællinger inden-