Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901
Forfatter: Cordt Trap
År: 1905
Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier
Sted: København
Sider: 63
UDK: 312(489) Tra
DOI: 10.48563/dtu-0000213
Efter Folketællingsmaterialet 1901
UDGIVET VED KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSES
FORANSTALTNING
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
disse og Etværelseslejlighederne. Paa Grund af det ikke meget
store Materiale for Etværelseslejlighedernes Vedkommende maa
Opmærksomheden her mere rettes paa Forbindelsen som Helhed
mellem Tallene for disse og for de andre Lejlighedsgrupper end
paa de enkelte Tal.
Forskellen i Dødeligheden efter de beboede Lejligheders
Værelseantal træder skarpest frem for den Gruppe af Ægteskaber,
der har varet under 5 Aar, idet Aarsagsforbindelsen mellem
Dødeligheden og de beboede Lejligheders Værelseantal her er
mindst paavirket af den forstyrrende Indflydelse, som udgaar
fra Vandringer fra mindre til større Lejligheder. Sætter vi da
i den nævnte Gruppe for de Ægteskaber, hvor Mandens Vielses-
alder var under 35 Aar, Dødeligheden i Lejligheder med 3 eller
flere Værelser til 100, angiver nedenstaaende Tal den tilsvarende
Dødelighed i Et- og Toværelserslejlighederne.
Lejligheder paa 3 eller flere Værelser........ 100
— »2 Værelser.................... 129
— »1 Værelse..................... 179
For hver 100 Dødsfald blandt Børn, hvis Forældre i Folke-
tællingsøjeblikket bebor Lejligheder paa 3 eller flere Værelser,
er der 129 Dødsfald i Toværelsers- og 179 i Etværelseslejlig-
hederne. Hovedaarsagen til denne overordentlig betydelige
Forskel i Børnedødeligheden maa antages at ligge i de forskel-
lige økonomiske Vilkaar, men Resultatet skyldes for en Del dog
ogsaa det større Børnetal i de smaa Lejligheder.
Vender vi os dernæst til den Gruppe af Ægteskaber, der
har varet fra 5—9 Aar, viser det sig, at i de to Undergrupper,
hvor Mandens Vielsesalder var under 25 Aar og fra 25—29 Aar,
er der sket væsenlige Forskydninger, idet Dødelighedskvotienten
i Toværelserslejlighederne her er omtrent lige saa stor som i Et-
værelseslejlighederne. Dette sættes naturligt i Forbindelse med de
allerede omtalte Vandringer, som har ført Familier med mange
Børn, blandt hvilke Gennemsnitsdødeligheden er stor, fra Et-
over i Toværelserslejligheder. Lignende Paavirkninger, om end
mindre udprægede, gør sig for Ægteskabsgrupperne med længere