Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901

Forfatter: Cordt Trap

År: 1905

Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier

Sted: København

Sider: 63

UDK: 312(489) Tra

DOI: 10.48563/dtu-0000213

Efter Folketællingsmaterialet 1901

UDGIVET VED KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSES

FORANSTALTNING

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
31 disse og Etværelseslejlighederne. Paa Grund af det ikke meget store Materiale for Etværelseslejlighedernes Vedkommende maa Opmærksomheden her mere rettes paa Forbindelsen som Helhed mellem Tallene for disse og for de andre Lejlighedsgrupper end paa de enkelte Tal. Forskellen i Dødeligheden efter de beboede Lejligheders Værelseantal træder skarpest frem for den Gruppe af Ægteskaber, der har varet under 5 Aar, idet Aarsagsforbindelsen mellem Dødeligheden og de beboede Lejligheders Værelseantal her er mindst paavirket af den forstyrrende Indflydelse, som udgaar fra Vandringer fra mindre til større Lejligheder. Sætter vi da i den nævnte Gruppe for de Ægteskaber, hvor Mandens Vielses- alder var under 35 Aar, Dødeligheden i Lejligheder med 3 eller flere Værelser til 100, angiver nedenstaaende Tal den tilsvarende Dødelighed i Et- og Toværelserslejlighederne. Lejligheder paa 3 eller flere Værelser........ 100 — »2 Værelser.................... 129 — »1 Værelse..................... 179 For hver 100 Dødsfald blandt Børn, hvis Forældre i Folke- tællingsøjeblikket bebor Lejligheder paa 3 eller flere Værelser, er der 129 Dødsfald i Toværelsers- og 179 i Etværelseslejlig- hederne. Hovedaarsagen til denne overordentlig betydelige Forskel i Børnedødeligheden maa antages at ligge i de forskel- lige økonomiske Vilkaar, men Resultatet skyldes for en Del dog ogsaa det større Børnetal i de smaa Lejligheder. Vender vi os dernæst til den Gruppe af Ægteskaber, der har varet fra 5—9 Aar, viser det sig, at i de to Undergrupper, hvor Mandens Vielsesalder var under 25 Aar og fra 25—29 Aar, er der sket væsenlige Forskydninger, idet Dødelighedskvotienten i Toværelserslejlighederne her er omtrent lige saa stor som i Et- værelseslejlighederne. Dette sættes naturligt i Forbindelse med de allerede omtalte Vandringer, som har ført Familier med mange Børn, blandt hvilke Gennemsnitsdødeligheden er stor, fra Et- over i Toværelserslejligheder. Lignende Paavirkninger, om end mindre udprægede, gør sig for Ægteskabsgrupperne med længere