Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901

32 Varighed gældende i Forholdet mellem Toværelserslejlighederne paa den ene Side, Tre- og Fireværelserslejlighederne paa den anden. Men iøvrigt er det jo klart, at jo længere man kommer bort i Tiden fra Ægteskabets Indgaaelse, desto svagere bliver Aarsagstraaden mellem den i Øjeblikket beboede Lejligheds Værelseantal og Børnedødelighedens Størrelse, idet de ydre økonomiske Forhold i Øjeblikket jo ingenlunde behøver at have været normgivende for Forholdene i den øvrige Del af Ægte- skabet, og Børnene, naar de drager ud, lever deres eget Liv væsenlig uafhængig af Forældrenes Forhold. Og dog vil man, naar man t. Ex. i Tabel r betragter Dødelighedskvotienterne for Ægteskaber, der har varet 25 Aar og derover, og fæster Opmærk- somheden paa de tre Grupper, hvor Mandens Vielsesalder var under 35 Aar, for hvilke de til Grund liggende Tal er nogen- lunde store, iagttage, at overalt er Dødeligheden større i Et- værelseslejligheder end i Toværelserslejligheder og i disse atter større end i Lejligheder med 3 eller flere Værelser. Dette For- hold viser hen paa en betydelig Kontinuitet i Arbejderægte- skabernes økonomiske Forhold. De Ægtepar, der begynder deres Samliv under slette ydre Kaar (og som Følge heraf har en stor Børnedødelighed), vil som Regel heller ikke i den senere Del af Livet komme til at høre til den mere velstillede Del af Arbejder- standen. Af Tabel V lader der sig uddrage Oplysninger af Interesse til Belysning af de gifte Arbejderes Beboelsesforhold. Antallet af Arbejderfamilier, som Undersøgelsen omfatter, fordelte sig efter Lejlighedernes Værelseantal saaledes: Antal Familier pCt. Lejligheder paa 1 Værelse............. 835 7.2 — »2 Værelser.......... 7269 62.9 — »3 eller flere Værelser. 3451 29.9 11555 lOO.o I den tidligere citerede Undersøgelse, som paa Grundlag af Folketællingsmaterialet af 1895 foretoges over Børns Aldersfor- deling i københavnske Lejligheder, kom man for nogle Roder