Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901

 34 paa den ene Side, Ægteskabets Varighed og Mandens Vielses- alder paa den anden. Undersøger vi t. Ex. indenfor den Gruppe af Ægteskaber, der har varet under 5 Aar, de beboede Lejlig- heders Fordeling under Hensyn til Mandens Vielsesalder, frem- kommer følgende Resultat. TABEL s Lejligheder med under 25 Aar Mandc 25-29 Aar ;ns Viels 30-34 Aar esalder 35-44 Aar 45 Aar , og derover 1 Værelse 2 Værelser 3 eller flere Værelser pCt. 11.3 72.2 16.5 pCt. 7.o 71.5 21.5 pCt. ll.o 68.5 20.5 pCt. 10.5 61.7 27.8 pCt. 14.3 59.8 25.9 lOO.o lOO.o lOO.o lOO.o lOO.o Det vil ses, at for de Ægteskaber, hvor Mandens Vielses- alder var under 25 Aar, er Fordelingen af Ægteparrene efter Lejlighedernes Værelseantal noget ugunstigere end for de føl- gende Grupper. Dette forklares ved de daarlige økonomiske Borhold i de tidligt stiftede Ægteskaber. Det højeste Antal Tre- og Fireværelserslejligheder falder derimod paa den Gruppe af Ægteskaber, hvor Mandens Vielsesalder var 35—44 Aar, det laveste Antal Etværelseslejligheder paa de Ægteskaber, hvor Mandens Vielsesalder var 25—29 Aar. En meget betydelig Indflydelse paa Arbejderfamiliernes For- deling efter Lejlighedernes Værelseantal øver naturligvis Ægte- skabernes Varighed, idet der, som allerede berørt, efterhaanden som Børnetallet voxer, finder en Oprykning Sted fra mindre til større Boliger. Stærkest gør dette sig gældende for Ægteskaber, der ei indgaaede af Manden i en Alder under 25 Aar, hvor Boligforholdene under ét betragtet til at begynde med er ugun- stigst og Børneavlen stor, langt mindre udpræget indenfor de Ægteskaber, hvor Manden gifter sig sent og Boligforholdene fra Begyndelsen er gunstige, samtidig med at Børneavlen er ringe. Dette Forhold belyses af hosstaaende Tabel t.