Børneantal og Børnedødelighed i københavnske Ægteskaber
Efter Folketællingsmaterialet 1901

Børneantal og Børnedødelighed indenfor Erhvervsklasser. Som Led i de ægteskabsstatistiske Undersøgelser, som Rubin og Westergaard i sin Tid foretog, og som satte sig til For- maal, ikke alene at belyse Forholdene for Befolkningen som Helhed, men ogsaa for de forskellige sociale Lag, lod Rubin, som dengang var Chef for Kommunens statistiske Kontor, paa Folketællingslisterne af 1880 indføre en Række Spørgerubriker, som ønskedes besvarede af Gifte, Enkemænd, Enker og Fra- skilte, og som søgte oplyst Aaret for Ægteskabets Indgaaelse, An- tallet af levende og Antallet af døde (derunder dødfødte) Børn i Ægteskabet. Paa Grundlag af disse Oplysninger, sammenholdte med Folketællingens almindelige om Personernes Køn, Alder, ægteskabelige Stilling og Erhverv, udarbejdede de to nævnte Forfattere en Statistik, der for forskellige sociale Lag af Befolk- ningen viste Antallet af fødte og døde Børn i Ægteskaber, saa- ledes at disse grupperedes efter deres Varighed samt Mandens Vielsesalder, hvorved man t. Ex. blev i Stand til at udskille den Indflydelse, som disse Momenter øvede paa Fødselshyppigheden. Resultaterne af Undersøgelsen findes i den i 1890 offentliggjorte Ægteskabsstatistik. I denne deltes Befolkningen ved et Tvær- snit i 5 Grupper, der skulde omfatte saa vidt muligt ensartede sociale Elementer. Grupperne omfattede følgende Erhvervs- klasser: I Embedsmænd, Sagførere, Læger og andre tilhørende de liberale Erhverv, endvidere Fabrikanter, Grosserere, Vexel- lerere og lignende større Forretningsdrivende; II Mindre Haand- værkere og Industridrivende, Detailhandlere, Værtshusholdere, Skibsførere, Maskinmestre og lignende; III Lærere, Musikere, Kontorister, Handelsmedhjælpere, Assistenter i offentlige Kontorer