LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

Forfatter: J. W. S. Johnsson

År: 1914

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 94

UDK: 61 (09)

MEDICINSK-HISTORISKE

SMAASKRIFTER

VED

VILHELM MAAR

7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
 16 Hovedkilderne til vor Tids Viden om Landefarerne er Aktstykker i Arkiverne, Krønikeberetninger og den hollandske Kunsts talrige Afbildninger af disse Læge- kunstens farende Svende. Hvor mange Billeder har ikke Jan Steen, Ostade, Dow og saa mange andre malet af Kvaksalverscener? Snart ser man en Tand blive trukket ud, snart en »Stær« blive stukket, og hvor mange Kobberstik viser ikke Operatøren fjær- nende en »Sten« fra Hovedet, et Kneb, der var al- mindeligt anvendt? En ganske typisk Fremstilling er Dows skønne Maleri i Munchens Pinakotek. Lande- fareren staar paa en Forhøjning og viser en Livs- eliksir frem for den maabende Mængde. Bordet foran ham bærer Flasker og en Barberskaal. Ved Siden af disse ligger et Dokument med et kæmpemæssigt Vokssegl, og paa Huset bag Kvaksalverens Ryg — Scenen foregaar udenfor Koepoorten i Hoorn — er en Reklameplakat slaaet op. Det ligger nær at søge Oplysninger om disse Folk: hvor stammede de fra? hvor kom de fra? hvor langt tilbage i Tiden kendes de? Det sidste Spørgsmaal besvares lettest. Omvan- drende Kvaksalvere, hvad der i en Mængde Tilfælde falder sammen med vandrende Medikamenthandlere, er kendte fra meget gammel Tid. Paa Patriarken Jakobs Tid vandrede ismaelitiske Købmænd omkring og solgte Droger. Græske Vasemalerier fremstiller ogsaa de vandrende Kvaksalvere. Hos Latinerne reg- nedes de ikke højt, og man tillagde dem Betegnelser, der hentydede til den evige Dragen fra Sted til Sted (circulatores, circuitores og circumforanei),