LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

Forfatter: J. W. S. Johnsson

År: 1914

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 94

UDK: 61 (09)

MEDICINSK-HISTORISKE

SMAASKRIFTER

VED

VILHELM MAAR

7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
I? Ord, der havde en foragtelig Betydning. Selv om Materialet til Bedømmelse af Kvaksalvervæsenet i den antike Tid kun er ret ringe — der findes kun faa Indskrifter desangaaende bevarede, men Forfatterne hentyder ofte til det — tør man vel nok gaa ud fra, at Middelalderens og Renaissancetidens Kvaksalver- væsen har været i en fortsat Udvikling fra Oldtiden. Det er imidlertid værdt at huske paa, at ligesom Læge- kunsten har forandret sig gennem Tiderne, saaledes har den af Kvaksalverne tilbudte Hjælp været for- skellig fra Tid til anden. Tidlige Efterretninger mel- der om Handel med Amuletter, Trylleformularer og Besværgelsesmidler, senere, som vi skal se, om Han- del med Ting, der tilhørte tidligere Perioders viden- skabelige Medicin, men som nu kun fandt Tiltro i Folket, idet Traditionen stod bagved som Støtte. Og netop hvad Medikamenter angik, saa var jo Forhol- det saaledes, at disse — som nævnt — ofte fabrike- redes et bestemt Sted og fra dette bragtes ud i Ver- den af omvandrende Handlende, der sikkert har for- staaet at prise Varernes Godhed, ti Indtægten har oftest staaet i Forhold til Talestrømmen. At Amuletter og Tryllemidler var i Brug i den antike Tid, er vel kendt, man behøver blot at læse lidt i Plinius for at finde mange forskellige omtalte. Ganske naturligt fortsattes Brugen af saadanne Hjælpe- midler ind i Middelalderen, og der møder os det mærkelige Forhold, at Synoden i Laodicæa (341 — ;8i) maatte forbyde baade høje og lave Gejstlige at for- færdige den Slags Amuletter, »der kun er Lænker for deres Sjæl«. De, der bar dem, skulde udelukkes 2